En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kvinderne i Lolland Kommune ligger i bund, når man ser på deres evne til at få børn.
LOLLAND Det går ned ad bakke med de danske kvinders evne til at få børn - og værst ser det ud i Lolland Kommune. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, offentliggjort i "Nyt fra Danmarks Statistik" torsdag.
Opgørelsen ser på fertilitetstallet, som har en lidt knudret definition: "Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det pågældende år."
Og for fjerde år i træk er det tal faldet, så det nu på landsplan ligger på 1,67 levendefødt barn per kvinde.
Men der er store regionale forskelle, fortæller Danmarks Statistik. Mens kvinder i Rebild Kommune topper med et fertilitetstal på 2,48, ligger Lolland Kommune helt i bund med et tal på blot 1,37.
En anden stor forskel på landplan knytter sig i øvrigt til kvindernes baggrund. Mens kvinder indvandret fra ikkevestlige lande ligger helt i top med en lidt højere fertilitet end landsgennemsnittet på 1,67, ligger kvinder indvandret fra vestlige lande helt i bund med en fertilitet på blot 1,34.
Statistikken giver ikke nogen forklaringer, men beskriver blot udviklingen.
Lolland Kommune har i øvrigt tidligere skilt sig ud som en af de kommuner i landet, hvor der var flest teenagemødre. Men antallet af børn født af kvinder i alderen 13-19 år er på landsplan faldet støt det seneste årti - fra 484 børn i 2010 til 177 i 2020.
-
Lolland Kommune ligger i bund i en ny statistik over kvinders fertilitet. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
