Annonce
Lolland

Må reducere i mandskab

En million kroner, spares på snerydning og glatførebekæmpelse. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen

Sparer på snerydning og glatførebekæmpelse, da vintervejret ikke har været økonomisk belastende de senere år.

LOLLAND Der var fejl i oversigten i det sparekatalog, der blev fremlagt på teknisk udvalgs møde 12. august. 10 spareforslag stod med forkerte beløb i oversigten, hvilket bevirkede, at oversigten summerede op til et for lille beløb.

Der var således fremlagt spareforslag for i alt 7.360.000 kroner i 2021 i stedet for de 5.570.000 kroner, som stod i oversigten i sparekataloget. Alle fejl vedrørte spareforslag fra Park og Vej, der således havde fremlagt spareforslag for 1.790.000 kroner mere, end det umiddelbart fremgik af oversigten.

Beløbene i beskrivelsen af hvert forslagene i sparekataloget var dog korrekte.

Må afskedige

På teknisk udvalgs møde 12. august afviste udvalgets medlemmer en lang række forringelser på færgedriften til øerne og en række småbesparelser for i alt 2,6 millioner kroner.

På mødet 2. september blev det reducerede sparekatalog med forslag for 4.765.000 kroner godkendt af udvalgets medlemmer, og de valgte at afsætte yderligere 300.000 kroner til regulering og vedligehold af vejtræer, samt kun at spare 195.000 kroner på brolægning af fortove fremfor 390.000 kroner.

Der blev dermed fundet besparelser på 4.270.000 kroner, og det er et enigt udvalg, der har oversendt budgetforslaget til økonomiudvalget.

Budgetforslaget betyder blandt andet, at Park og Vej må sige farvel til folk indenfor rabatklipning, i asfaltteam og brolæggerteam samt til skovning om vinteren. Det største beløb, en million kroner, spares på snerydning og glatførebekæmpelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Budget på 159 millioner

Udvalgets samlede budgetforslag for 2021 udgør 159,1 millioner kroner, hvoraf de 94 millioner går til veje og grønne områder og de 62 millioner til kollektiv trafik og havne.

For de næste tre år har teknisk udvalg anlægsønsker for 91,2 millioner kroner.

Største enkeltpost er uddybning og opretning af sejlrenden til og fra Nakskov i 2021 for tæt ved 21 millioner. På anlægslisten er eksempelvis også cykelsti langs Østre Landevej ved Maribo for fem millioner samt et ønske om at udvide Mosevej i Nakskov for fire millioner kroner.

Til Bangs Have i Maribo er der også afsat fire millioner kroner til at lave en helhedsplan, og vej og kaj i Rødbyhavn opgraderes i år og næste år for syv millioner kroner.

Mange af teknisk udvalgs anlægsopgaver strækker sig over både i år og 2021. I 2021 forventes brugt i alt 39,5 millioner kroner på anlægsopgaver.

  • Foto©Jan Knudsen
    En million kroner, spares på snerydning og glatførebekæmpelse. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem