12 arkitektstuderende giver bud på udviklingen af Maribo.
MARIBO Når 12 arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi omkring årsskiftet afleverer deres bachelorprojekter, kan Maribo se frem til at få en række bud på, hvordan købstaden i fremtiden kan udvikles.
De studerende skal nemlig, med udgangspunkt i et tre uger langt ophold i byen, lave et projekt til byen, hvor temaet er et bevægelseshus.
I fredags tog de studerende afsked med Maribo efter i tre uger at have mødt flere af Lollands ildsjæle og talt med et hav af lokale. For dem har det været første gang i uddannelsen, at de har fået lov til at fordybe sig i længere tid i et specifikt geografisk område.
- Mange af vores tidligere sights har været i København, og selv om det er tættere på, så kommer vi ofte ikke ud til dem på samme måde, forklarer Lea Ingemann Bjerg.
Faktisk ser de studerende også en faglig fordel ved at komme ud i den danske provins fremfor hele tiden at beskæftige sig med hovedstaden.
- Maribo er måske mere repræsentativt for Danmark end det indre København. Når vi skal være arkitekter, som skal tegne mange forskellige projekter, er det naivt at gøre det hele i en københavner-kontekst, siger Louis Nerup.
Allerede inden de studerende kom til Lolland, havde de lavet tre projekter, som tog udgangspunkt i Maribo. Det var sket uden at kende mere til byen og området end det, som de kunne læse sig til og se på kort - samtidig med der kun var en uge til at skabe projektet. Alligevel var resultaterne meget imponerende, fortæller arkitekt og lektor René Kural fra Det Kongelige Akademis institut for bygningskunst, by og landskab.
I løbet af opholdet har de studerende hørt om de ønsker og problemstillinger, som Lolland kæmper med. Det er lige fra at tiltrække flere unge til bare at skabe mere liv i byen. Generelt er de dog alle blevet overrasket over den by, som de er kommet til. Maribo fylder ikke meget i nyhedsstrømmen, når man bor i København.
- Vi er alle blevet positivt overrasket over Maribo, men føler også, at vi har fået en meget bedre indsigt i, hvad byen har at byde på, og hvordan man måske kan samle den mere, siger Rebekka Egholm.
Hun vil arbejde med Grandfeldts Gård, som hun gerne så omdannet til en lollandsk pendant til Torvehallerne. Her skulle man samle lollandske produkter, hvor man vægter kvaliteten.
- Købmandsgården har en ekstrem gammel historie, og jeg synes, det kunne være interessant at forstå købmandsgården i den kontekst, som vi i dag lever i, forklarer hun og siger:
- Jeg synes, at det er synd at lave boliger der. Man skulle i stedet for prøve at bruge bygningens historie fremadrettet.
De studerende er dog gået ydmygt til opgaven og søger en hårfin balance, når de møder de lokale.
- Det har været min store udfordring at sensitivt forstå det sted, jeg er kommet til, samtidig med at jeg skal stole på, at jeg nogle gange har en mere specifik viden om et emne, fordi jeg tager den her uddannelse. Det skal bare ikke ende som en eller anden snobbet københavner-arrogance, forklarer Louis Nerup.
Lea Ingemann Bjerg slår fast, at arkitekten ikke er en gud, som kommer og siger, hvad der skal ske. Men fordi de kommer udefra, ser de unge noget andet end maribonitterne.
- Vi kommer med friske øjne og ser nogle andre ting, fordi vi ikke har boet her hele livet. Samtidig er det vigtigt, at vi også udfordrer det, vi ser, og det føler vi også, at vi har gjort, ved at gå de samme steder igen og igen og tale med nye mennesker.
Præcis hvad de 12 unge arkitektstuderende får ud af deres bacheloropgave vil efterfølgende blive vist for maribonitterne. De enkelte projekter vil blive udstillet forskellige steder i byen, så man skal bevæge sig lidt rundt for at opleve dem alle. Udstillingen forventes at kunne ses i begyndelsen af det nye år.