Annonce
Lolland

Maribo kan få tre nye højhuse

Sådan kan de tre nye højhuse komme til at se ud, når man står på Søndre Boulevard. Beplantning skal være med til at pakke området ind. Foto: Dall & Lindhardtsen, illustration

Boligforeningen Lolland og Torben Skab i samarbejde om nyt ambitiøst boligbyggeri

MARIBO Står det til entreprenør Torben Skab og Boligforeningen Lolland, skal Maribo i fremtiden have tre højhuse, der består af et blandet byggeri med både ejerlejligheder, privat udlejning og almene boliger.

Endnu er der tale om en idé, og ikke et projekt, som man har fået udarbejdet nogle skitser til.

- Det her er vores idé til, hvordan man kan udnytte grunden, og der er sikkert andre, som har andre idéer. Jeg tror dog ikke, at der er nogen, som arbejder med at løfte byggeriet op, så man kan udnytte den unikke placering, siger Torben Skab.

Fra højhusene kan man se ud over Maribosøerne, golfbanen eller ind over mosen mod byen. Entreprenøren er klar over, at nogle vil hæfte sig ved, at der er tale om meget høje bygninger. I idéoplægget arbejder man med huse på mellem syv og ni etager, og på knapt 30 meters højde.

- Men ser man på det gamle sygehus, er det faktisk meget højt. Der er en stor etagehøjde, og samtidig har man en enormt høj tagkonstruktion. Derfor vil det ikke virke dominerende i forhold til den eksisterende bebyggelse.

Ved at bygge i højden vil man samtidig kunne bevare store dele af de grønne arealer, og der vil blive mulighed for indkig til det store gamle sygehus, der i sig selv er et flot byggeri.

Højhusene vil stadigvæk få store grønne områder, der kan bruges rekreativt af både beboerne og byens andre borgere. Foto: Dall & Lindhardtsen, illustration

Det første blandede byggeri

Bliver højhusene ført ud i livet, vil der være tale om i alt 92 boliger, hvor man på de øverste etager har private lejeboliger eller ejerlejligheder, mens de øvrige etager vil være almennyttige boliger. I Lolland Kommune har man endnu ikke erfaring med at lavet et sådan blandt byggeri, men det har flere steder i landet været en succes.

Samtidig har Lolland Kommune efterlyst flere udlejningsboliger i al almindelighed, oplyser Boligforeningen Lollands direktør Per Dalhammer. Det være sig både private som almennyttige lejemål.

- Vi vil gerne være med til at bygge nogle lidt bedre, mere moderne og attraktive boliger, der lever op til nutidens krav, siger han.

I boligforeningen er man slet ikke i tvivl om, at de 60 planlagte boliger, som den vil kunne få rådighed over, hurtigt vil kunne blive udlejet, og at det ikke betyder tomme almene boliger i hverken Maribo eller Nakskov.

- Faktisk er vi i en luksussituation i øjeblikket, fordi der er fuld udlejning. Der er ikke, hverken hos os eller andre boligorganisationer, mange ledige lejemål, fastslår Per Dalhammer.

Det kommer efter en årrække, hvor boligafdelinger - især ude i kommunens mindre byer - enten er blevet kraftigt forandret eller helt revet ned.

- Vi skal ikke bygge udenfor de store byområder i øjeblikket. I øjeblikket kan vi leje det ud, som vi har, men det er vigtigt, at der er faciliteter omkring, altså skole, indkøbsmuligheder og så videre.

Sådan kan højhusene, hvis de bliver en realitet, blive placeret. Der er samtidig parkeringspladser til beboerne. Foto: Dall & Lindhardtsen, illustration
Artiklen fortsætter efter annoncen

En gevinst for området

I Maribo er der både plads til nye boligafdelinger og et behov for nye lejemål, derfor tror boligforeningen også på projektet.

- Beboersammensætningen ændrer sig, og vi kan se, at pensionisterne har flere penge mellem hænderne end tidligere, og de vil have noget ordentligt at bo i, siger Boligforeningen Lollands formand Niels Kruse.

- Derfor vil dette byggeri blive en gevinst ikke bare for Maribo, men for hele området.

I byggeriet er der tænkt på de ældre. En elevator, placeret midt i hver bygning, sørger for, at man kan komme op til lejlighed, og i stueetagen vil der ikke være boliger. De er tiltænkt depotrum, møderum og værksteder, som beboerne kan bruge.

For at projektet bliver en realitet, skal kommunen dog udbyde området til nyt boligprojekt.

- Når det sker, vil vi selvfølgelig byde ind med dette projekt, som vi laver i samarbejde med Torben Skab, siger Per Dalhammer.

Byggeriet er tænkt til at ske i tre etaper, så der gradvist kommer flere lejemål. Arbejdet med det første højhus kan påbegyndes ved udgangen af 2020.

  • Sådan kan de tre nye højhuse komme til at se ud, når man står på Søndre Boulevard. Beplantning skal være med til at pakke området ind. Foto: Dall & Lindhardtsen, illustration
  • Højhusene vil stadigvæk få store grønne områder, der kan bruges rekreativt af både beboerne og byens andre borgere. Foto: Dall & Lindhardtsen, illustration
  • Sådan kan højhusene, hvis de bliver en realitet, blive placeret. Der er samtidig parkeringspladser til beboerne. Foto: Dall & Lindhardtsen, illustration
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op