- Nu er vi nået dertil, hvor vi skulle prøve det i en større skala, fortæller Michael Grue.
Bor man på et af Lolland Kommunes plejecentre og får mad fra Fælleskøkkenet i Sakskøbing, så står en af ugens retter på krabbesuppe med rejer og grøntsager.
Det, der gør denne krabbesuppe til noget særligt, er dog, at krabberne i bisquen til suppen stammer fra den invasive art strandkrabben. Den særlige bisque er udviklet af Fælleskøkkenet i samarbejde med Michael Grue, der har fødevare-startuppen Fejø Krabber, der vil undersøge og finde brugsmuligheder i både fødevarer og den øvrige industri af strandkrabberne. Krabberne er både den mest almindelige krabbeart i de danske farvande og figurerer på organisationen Invasive Species Specialist Groups top 100-liste over de værste invasive arter i verden.
For Michael Grue er det samtidig den første store "premiere" på krabbebisquen, der har været under udvikling i et års tid.
- Og nu er vi nået dertil, hvor vi skulle prøve det i en større skala. Så vi har været oppe at skulle koge på 140 kilo krabber. Det er jo en del af håndtere, fortæller Michael Grue.
- Vi har gået og udviklet på smagen i længere tid. Det er jo en kompliceret affære at få den helt rigtige smag. Fælleskøkkenets interesse i projektet er selvfølgelig at få nogle ekstra kalorier i de ældre mennesker, som ikke spiser så meget. Mit udgangspunkt er egentlig, at jeg godt kunne tænke mig at reducere antallet af strandkrabber i de danske farvande. Der findes 12.000 milliarder af dem bare i de danske farvande, så hele verdens befolkning kunne spise 1.600 krabber hver, fortæller Michael Grue, der blev inspireret til krabbeprojektet af en Claus Meyer-kogebog, som spurgte, hvorfor man ikke brugte krabberne.
Udover at lave krabbebisque af skaldyrene er det også planen at finde anvendelsesmuligheder for de tomme skaller således, at intet går spilde.
Studerende fra Professionshøjskolen Absalon og fra DTU har begge deltaget i og vundet konkurrencer med Michael Grues krabbebisque. Ved Food Days III vandt de studerende fra Absalon konkurrencen, og ved FoodHack #2 på DTU vandt de to deltagende grupper første- og andenpladsen.
-
Michael Grue (til højre) deltog på Madens Folkemøde sammen med fire studerende fra Professionshøjskolen Absalon, som havde vundet konkurrencen Food Days III ved at bruge bisquen. De studerende har desuden designet logoet til Fejø Krabber. Foto: Privat -
For hvert ton strandkrabber, der kommer i nettet, følger også 16 kilo fosfor og kvælstof med, der ellers kan være med til at skabe iltsvind i havmiljøet. Foto: D. Hazerli/arkivfoto -
660 personer skal have glæde af krabbebisquen fra Fejø Krabber. Krabberne indeholder stoffet astaxanthrin, som er det, krabberne bliver røde af. Stoffet mindsker blandt andet risikoen for blodpropper og hjælper også demente med at huske. Michael Grue er derfor i samarbejde med Københavns Universitet i gang med at undersøge, om stoffet kan udvindes af krabberne, og om det kan betale sig økonomisk. Foto: Fejø Krabber/privat
