Annonce
Lolland

Ministerier stopper planer for nybyggeri ved søen

Det nye byggeri bliver for dominerende i forhold til domkirken, når det kommer op i tre etager, mener både Lolland-Falsters Stift samt to ministerier. Lokalplan og kommuneplantillæg kan derfor ikke endeligt vedtages. Foto: Illustration: Dall og Lindhardsen

Byggeriet, der skal erstatte Grandfeldts Gård, møder modstand på grund af sin højde.

MARIBO Byggeri i 15 meters højde blot 125 meter fra Maribo Domkirke er alt for meget. Det mener både Lolland-Falsters Stift og Kirkeministeriet. Det fremgår af en aktindsigt i de høringssvar, der er sendt til kommunen, efter en ny lokalplan og et kommuneplantillæg for området har været i høring.

Med indsigelserne er der foreløbig sat en stopper for byggeplanerne ved den tidligere Grandfeldts Gård, da lokalplanen og kommuneplantillægget ikke kan vedtages, før der er opnået enighed om, hvordan planerne kan ændres.

Store dele af Grandfeldts Gård, der var byens sidste næsten komplette købmandsgård, er nedrevet. Kun bygningen ud mod Lilletorv står tilbage. Det er planen, at der skal opføres et moderne boligbyggeri, der tager inspiration fra de gamle købmandsgårde. Det betyder fire længer med torv i midten, og en femte bygning ned mod Søndersø, hvor der tidligere har ligget et parcelhus.

De to sydligste byggerier, der begge vil have udsigt til søen, er planlagt i op til tre etagers højde. Facaden på den sydligste vil blive på 14,8 meter over terræn, og det går ikke, mener kongelig bygningsinspektør Stig Andersen.

"Dette er en voldsom bygningshøjde for Maribo. Traditionelt dansk købstadsbyggeri følger i store træk grundens hældninger, og inspektoratet anbefaler at skalaen reduceres og tilpasses terrænets fald ned mod søen, ved at fjerne en etage fra boliglængerne," skriver bygningsinspektøren i en udtalelse til stiftet, hvor han anbefaler en indsigelse. Det er de to sydligste bygninger, han foreslår bragt ned i to etagers højde.

Den kongelige bygningsinspektør er konsulent for staten i byggesager, der har med landets kirker at gøre, og det er da også indsigelsen fra Stig Andersen, at både stift og ministerier læner sig op ad.

"Set fra søen er Maribo Domkirkes dominerende position meget vigtig. Da domkirkens tårn ikke er særligt stort, er det ekstra vigtigt at være påpasselig med den bygningsmæssige skala for omkringliggende byggeri," lyder det også i udtalelsen fra Stig Andersen.

Bolig- og Planstyrelsen har gjort indsigelse på vegne af Kirkeministeriet, som mener, kommuneplantillægget er i strid med den nationale interesse om at bevare kulturarv. Styrelsen kommer dog med en fremstrakt hånd og vil gerne, sammen med Kirkeministeriet, i dialog med kommunen, så man i fællesskab kan drøfte, om planforslaget kan gennemføres.

Kan der opnås enighed om det fremtidige projekt, vil man kunne fortsætte planerne om nybyggeriet ved Søndersø.

Læs også artiklerne "Byggeri vil nu blive voldsomt forsinket" og "Ærgrer sig over proces går i stå" i Folketidende

Det siger planloven:
§28 Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§29, 29 a, 29 b eller 29 c har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3-7 eller § 27, stk.2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.
§29 Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.
§29 stk. 3 En minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager. Retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt. gælder også for stiftsøvrigheden.

  • Det nye byggeri bliver for dominerende i forhold til domkirken, når det kommer op i tre etager, mener både Lolland-Falsters Stift samt to ministerier. Lokalplan og kommuneplantillæg kan derfor ikke endeligt vedtages. Foto: Illustration: Dall og Lindhardsen
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde