cookie-og-privatlivspolitik
Synet af de tomme lokaler behager ikke Anders Pedersen. Som formand for Rødby Motionscenter havde han gerne set masser af aktive brugere på maskinerne, men covid-19-smitten har lagt centret øde.

3

Billeder

Synet af de tomme lokaler behager ikke Anders Pedersen. Som formand for Rødby Motionscenter havde han gerne set masser af aktive brugere på maskinerne, men covid-19-smitten har lagt centret øde.
Foto: Palle Nevad Frandsen

Lolland

Motionscenter klar til den store rengøring

Rødby Motionscenter lukkede al aktivitet 13. marts, men håber snart at kunne åbne igen.




05. juni 2020 kl. 13:00 Af Palle Nevad Frandsen

Annonce

RØDBY Efter at have holdt lukket i snart tre måneder er motionisterne hos Rødby Motionscenter byttet ud med edderkopperne. Nogle steder glimter spindelvævet i sollyset i det ellers tomme og stille center. Det piner motionscentrets formand, Anders Pedersen.

Centret lukkede hurtigt for medlemmerne, da covid-19-smitten bredte sig, og nu venter man bare på, at døren atter må slås op.

Anders Pedersen har et lille håb om at det kan blive i fase 3, og maskinerne dermed kan komme i aktion igen fra 8. juni. Fordi centret er foreningsbaseret, kan det måske komme under paraplyen af indendørs foreningsidræt, men det bliver måske kun for medlemmerne af Rødby Styrkeløft, mens almindelige medlemmer må vente til august.

- I det øjeblik vi får lov at åbne, så får vi travlt. Vi har 750 kvadratmeter, der virkelig skal hovedrengøres, men det skal vi nok få klaret, slår formanden fast.

Motionscentret har fra 1. juni sat medlemskaberne i bero. De to første måneders lukning har medlemmerne dog måttet betale for, og bestyrelsen søgte rådgivning hos DGI for at finde ud af, om man burde betale penge tilbage. Det behøver centret ikke, da det er en forening. Alligevel sætter man nu alt på pause.

- Der er himmelvid forskel på at have ret i forhold til juraen, og så have moralsk ret. Derfor kontaktede vi bank og kreditorer for at forklare dem situationen. Vi vil gerne have et center, der står tilbage efter den her tid, men det nytter ikke noget, hvis alle medlemmer har forladt os.

Planen fik bestyrelsen opbakning til, men samtidig har man også mærket en stærk fællesskabsfølelse hos medlemmerne.

- Vi har mistet under 5 procent af vores medlemmer på grund af corona-lukningen. Sommeren er en tid, hvor mange melder sig ud og først kommer tilbage efter ferien, så vi er vant til, at medlemstallet dykker i den her periode.

Anders Pedersen har allerede en idé til, hvordan centret kan indrettes, så der holdes afstand mellem medlemmerne, når de træner, og han er sikker på, at alle nok skal passe på hinanden. Derfor er hans opfordring at få åbnet til fitnesscentrene.

- Folk kan komme her omklædt og så gå hjem og tage bad efterfølgende. Man behøver ikke klæde om sammen. Samtidig står vi for den fysiske sundhed for danskerne, men også en mental sundhed for nogle af dem, der kommer her.

Mens spindelvævet vokser, venter Anders Pedersen spændt på en udmelding fra regeringen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

Annonce