Hvis der er en patient, der har stor smerte, kan jeg være med til at styre vejrtrækningen med musik, og dermed lette smerten, siger musikterapeut, som er tilknyttet hospice.
SVANEVIG De grønne øjne søger opmærksomt efter forbindelse, kropssproget er åbent og stemmen blød. Den modereres hele tiden i styrke og udtryk, så lyden nærmest bølger rundt i luften. Det, der siges, vælges med omhu, og reaktionen hos modtageren iagttages.
Hanne Raffnsøe har i to år været musikterapeut på Svanevig Hospice. Den rette betegnelse vil nok være "lydtereapeut", for jobbet handler ikke kun om tonal musik, forklarer Hanne, der er uddannet sanger og musiklærer fra konservatoriet.
Efter ti år som musiker fik hun øjnene op for et nyt aspekt.
- Jeg mødte en musikterapeut og tænkte: "Wooow, det her kan noget!". Og så lavede de en uddannelse, der passede lige til sådan en som mig.
På uddannelsen lærte Hanne, hvordan musik og lyde påvirker os. Og den lærdom bruger hun i arbejdet med hospicets patienter.
- I tale har du korte vokaler. Men i sang forlænger du alle vokalerne. Så du bruger din udåndingsluft helt anderledes. Din indånding bliver større og mere spontan. Det i sig selv... bare det... hvis vi trækker alt det andet fra: at vi kan lide at synge, og at vi bliver glade af det... Der sker noget helt magisk.
Hanne fortæller, at der er lige så mange måder at forholde sig til musik på, som der er mennesker.
- Jeg arbejder med at finde ud af, hvordan musik påvirker den enkelte - om det er positivt eller negativt. Vi har så forskellige erfaringer med musik gennem livet. Her på hospice handler det om at give patienterne nogle øjeblikke af fred.
Men netop vores forskellige måder at bruge musik på, gør, at Hanne skal fare med lempe i mødet med en ny patient på hospice.
- Der er eksempelvis folk, som har decideret aversion mod folkehøjskolesangbogen og nærmest får det dårligt, når de hører den slags, forklarer hun.
Hanne er på hospicet tre gange om ugen. Fast er en fælles sangstund for patienter og personale om formiddagen.
- Der kan godt stå 10-12 sygeplejersker og synge. De kan også mærke effekten af det, fortæller Hanne.
Af og til er patienterne så dårlige, at det ikke længere er muligt at synge med.
- Der kan blive kørt en seng ud med en meget dårlig patient, som jeg har lært at kende gennem et stykke tid. Så ved jeg, hvilke sange, der gør noget for den patient. Det kan være "Lille Lise" eller noget andet. Og så kan vi andre omgive mennesket med stemmer. Vi kan stå synge noget, som bevæger. Bare det at blive rullet ud i fællesskabet, og kunne mærke, at der er mennesker rundt om en. Det har en enormt beroligende og betryggende effekt.
Hanne går også ind til den enkelte patient og snakker om forholdet til musik. Og når patienten er på det sidste, kan lydterapi også lette den del af rejsen.
- Så nynner jeg lige så stille, eller siger bare en lyd. Når vi er ved afslutningen, er folk så påvirkelige. Den, der skal dø, kan næsten ikke tåle noget. Dér kan stemmen noget helt fantastisk. Den forbinder sig helt automatisk med den, man taler med, siger Hanne og udsender en lavfrekvent lyd fra struben.
- Det her er mere som en massage... en tilstedeværelse... Det er som en meget let berøring... Det er bare en meget, meget blød bevægelse... Det er bare luft, der flytter sig.
Hun har også oplevet, at musikken kan være uvelkommen.
- Jeg er også blevet kylet ud. Jeg har oplevet alt muligt... En patient troede, han var landet i helvede. Det var forfærdeligt! Det var lige i starten. Jeg skulle lige finde ud af det hele. Jeg kendte ikke de der tilstande, patienterne kan komme i.
Men ifølge terapeuten kan der også være noget godt i at blive kylet ud.
- Det handler om at få balanceret stemningen i den enkelte lejlighed - specielt når vi er tæt på, at vedkommende dør. Tit kan der være propper af følelser, der ikke kan komme ud. Og det kan være svært for patienten at give slip og dø i sådan et spændingsfelt.
- Jeg prøver at se, om der er noget, jeg kan hjælpe med, eller om jeg skal trække mig. Nogen gange kan det være positivt, at familien står sammen om at smide mig ud. Dér bliver mit arbejde temmelig terapeutisk. Jeg fornemmer, at her kan vi godt lige få det til at give sig lidt, smiler hun.