cookie-og-privatlivspolitik
I januar besøgte boligminister Kaare Dybvad Lolland for at se på dårlige boliger. Billedet her er ikke fra et af de huse, netværket ejer.
I januar besøgte boligminister Kaare Dybvad Lolland for at se på dårlige boliger. Billedet her er ikke fra et af de huse, netværket ejer.
Foto: Anders Knudsen

Lolland

Netværk af ejendoms-spekulanter afsløret

Med konkurser og tvangsauktioner slipper ejendoms-matadorer godt fra at løbe fra regningerne.




07. juli 2020 kl. 13:30 Af David Arnholm

Annonce
FAKTA
Personerne i netværket:
Kenneth Schwartz Thomsen - direktør i Investeringsselskabet Vedbæk Aps med adresse på Lolland.
Erik Villiam Thomsen - ejer Investeringsselskabet Vedbæk Aps, som ejer mindst ni huse på Lolland.
Erik Friedlænder - ejer Ejendomssselskabet af 2005 Aps (tidligere Danevirke Aps).
Frank Sejer Mathiasen - ejer og direktør Ejendomsselskabet Mustang Aps.
Linda Larsen - ejer Capitalco Aps, som har købt 17 ejendomme på Lolland-Falster af netværket.
Morten Korsgaard - trådt ud.

LOLLAND Et netværk af ejendomsspekulanter med usle boliger rundt om i landet ejer 28 ejendomme på Lolland-Falster - størstedelen af dem er ifølge Berlingske faldefærdige og ubeboede. Det afslørede avisen søndag, hvor den berettede om et netværk af udlejere, der trækker et spor af utilfredse lejere efter sig, men bruger konkurser og selskabsoverdragelser til at slippe for forpligtelser overfor lejere og myndigheder.

I adskillige tilfælde har lejere klaget over blandt andet skimmelsvamp og andre problemer med lejemålene. Men selv om de vinder sager i Huslejenævnet, har lejerne haft svært ved at få de penge tilbage, de ellers er berettiget til.

I flere tilfælde har udlejerne også undladt at afdrage på lån og at betale for køb på tvangsauktioner, ligesom de har undladt at betale ejendomsskat, regninger fra de lokale forsyningsselskaber eller regninger fra håndværkere.

I stedet trækkes husleje-indtægterne ud af selskaberne, og når jorden brænder under udlejerne, lader de selskaberne gå konkurs og ejendommene ryge på tvangsauktion, hvor de køber dem igen gennem nye selskaber.

På Lolland er husene også ofte blevet solgt videre til en anden person i et netværk af selskaber, der ofte deler adresse eller er relateret på anden vis.

De lokale huse ligger ifølge avisen i Horslunde, Harpelunde, Nakskov, Nørreballe, Maribo, Rødby, Holeby, Errindlev, Sakskøbing, Kettinge, Nysted, Gedser, Nykøbing, Horbelev og Nørre Alslev. Seks af ejendommene har Lolland Kommune ifølge Berlingske erklæret uegnet til beboelse

Dertil kommer, at firmaet Investeringsselskabet Vedbæk ApS, der har en af bagmændene - Kenneth Schwartz Thomsen - som direktør, er registreret på adressen Mejerivej 1 i Errindlev.


Skal renoveres

Kenneth Schwartz Thomsen er kendt som en af de boligspekulanter, der spillede en nøglerolle i finanskrisen. Han investerede i ejendomme, som i en form for karrusel blev handlet højere og højere op i pris - finansieret med lån. Da hans selskab gik ned med et brag, skyldte det over 900 millioner kroner til Roskilde Bank, hvilket var kraftigt medvirkende til, at banken gik konkurs.

En anden af de involverede i netværket er Kenneth Schwartz Thomsens far, Erik William Thomsen. Han bekræfter overfor Berlingske, at han ejer en række ejendomme på Lolland. Og han og Kenneth Schwartz Thomsen skriver i enslydende e-mail til Berlingske:

- Vi har valgt den strategi ikke at udleje ejendomme, som fremtræder i dårlig stand. Vores hensigt med ejendomme er at renovere dem, hvorefter de vil blive solgt eller udlejet.

En tredje person i netværket er Erik Friedlænder, som er direktør i et af de konkursramte selskaber. Ifølge Berlingske vurderer kurator i konkursboet, at Erik Friedlænder løbende har drænet selskabet til gavn for andre med nære forbindelser til ejerkredsen - en anklage, Erik Friedlænder afviser overfor Berlingske.

Han forklarer til avisen, at de manglende betalinger til lejere og myndigheder ikke skyldes manglende betalingsvilje, men manglende betalingsevne. Han fortæller også, at opkøbene på Lolland skete med et godt formål.

- Vi opkøbte ejendommene på tvangsauktion for at istandsætte/udleje disse, så svage/belastede personer kunne få et sted at bo til billige penge modsat kommunen, der ikek ønskede disse personer bosat i kommunen, forklarer han Berlingske.

En fjerde person, som Berlingske omtaler, er Linda Larsen, som alene i år - gennem selskabet Capitalco Aps - har købt 17 af ejendommene på Lolland-Falster. Hende regner Berlingske dog ikke som en del af netværket, men som en ny investor, der kender flere fra netværket.

Hun skriver til Berlingske, at hun forventer, at ejendomsmarkedet på Lolland-Falster vil udvikle sig gunstigt på grund af Femern-forbindelsen og en generelt positiv udvikling af området. Hun skriver også, at hun ikke lejer nogen huse ud, der ikke er istandsat og beboelige, og at det er derfor, mange af hendes huse står tomme.

Men mønstret i handlerne ligner det fra før finanskrisen. Alt i alt har Capitalco Aps således købt 31 ejendomme af netværket. Ejendomme, som netværket købte på tvangsauktion for totalt 9,5 millioner kroner, men som efter en række systematiske handler mellem netværkets medlemmer er steget i pris til de 22 millioner kroner, Capitalco Aps ifølge Berlingske har købt dem for.

Hos Lejernes Landsorganisation, LLO, har man i flere år kendt til flere af udlejerne i netværket.

- De opererer i et krydsfelt af mangel på lovgivning og manglende myndighedsfokus. Det er vores erfaring, at de her sager ryger nederst i politiets sagsbunke, og det gør det jo attraktivt at fortsætte, siger LLO-direktør Claus Højte til Berlingske.

Hvortil Erik Friedlænder påpeger, beskrivelsen af "mangel på lovgivning" netop viser, at udlejerne følger loven.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

AF: JOHN WENNERWALD

Kan pensionsalderen gå den… 20. juli 2020 kl. 11.28

Annonce