cookie-og-privatlivspolitik
Det bliver her på Maribo Gymnasium, at Nærvær Festival kulminerer lørdag 27. april med fire scener, hvor hovedscenen bliver opsat foran bygningen bag (fra venstre) musiklærer på Maribo Gymnasium, Lena Maaløe, musiklærer på Lolland Musikskole, Kresten Fredensborg, musikskoleleder Karina Fredensborg og Anders Ørsager fra MGK Sjælland.
Det bliver her på Maribo Gymnasium, at Nærvær Festival kulminerer lørdag 27. april med fire scener, hvor hovedscenen bliver opsat foran bygningen bag (fra venstre) musiklærer på Maribo Gymnasium, Lena Maaløe, musiklærer på Lolland Musikskole, Kresten Fredensborg, musikskoleleder Karina Fredensborg og Anders Ørsager fra MGK Sjælland.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Ny festival med nærvær

"Nærvær Musikfestival" sammen med blandt andre lokal musikskole og gymnasium.




06. februar 2019 kl. 07:42 Af Jesper Bøgh

Annonce

LOLLAND - Det handler mere om det, vi gør, end om det, vi kan.

Sådan lyder det fra Anders Ørsager fra MGK Sjælland, der er en forskole til konservatoriet, der er gået ind i projektet om at skabe en stor musikfestival på Lolland under navnet "Nærvær Musikfestival" sammen med blandt andre Lolland Musikskole og Maribo Gymnasium.

- Der findes mange musikere på Lolland, som måske bare hygger sig med at spille hjemme i garagen. Dem skal vi have ud af garagen. Måske er der nogle, der tænker, at de ikke er gode nok til at optræde foran andre. Det vil vi gerne gøre op med og lave en festival, hvor det er glæden ved musik, vi samles om - og ikke det, vi kan musikalsk, fortæller Anders Ørsager.


Skydes i gang 2. marts

Festivalen bliver skudt i gang lørdag 2. marts med en gratis koncert i Huset i Nakskov, hvor de fem lokale bands Inspiration, Selected Band, New Generation, Vitamin Jazz og Neosoul vil optræde med blandt andet 60'er rock, musik fra 80'erne, jazz og soul.

- Projektet rundes af lørdag 27. april med en festivaldag på Maribo Gymnasium fra klokken 14 til langt ud på aftenen med to udendørs scener og to indendørs scener, fortæller Kresten Fredensborg fra Lolland Musikskole.

- Drømmen er at skabe et rum, hvor folk kan hænge ud, hygge sig og høre musik og genrer, som man ikke har hørt eller oplevet før, siger han, og musikskoleleder Karina Fredensborg supplerer.


To hovednavne

- Derfor vil der også være mulighed for at opleve alt fra jazz til rock over rap til klassisk. Der vil være 22 optrædender i løbet af dagen, hvoraf to er hovednavne, siger hun og afslører, at det ene er Pernille Rodendahl, der er kendt fra sin tid i Swan Lee og The Storm samt Toppen af Poppen og X Factor.

- Pernille Rosendahl er meget optaget af at prøve at komme i kontakt og skabe nærvær med publikum på en ny og anderledes måde. Det falder i god tråd med, at vi også vil skabe mere nærvær blandt musikere ved denne festival, pointerer Anders Ørsager og tilføjer, at de to gratis koncerter med næsten to måneders mellemrum er således kun indpakningen.

- Det er mindst ligeså vigtigt, det der foregår imellem koncerterne. Vi vil nemlig meget gerne i kontakt med de musikere, der måske har en drøm om at udgive musik, eller som har en setliste, men aldrig er kommet ud med deres musik. Dem tilbyder vi fra MGK Sjælland kollegial sparring, fortæller Anders Ørsager.


Deadline 20. februar

Interesserede musikere, der har lyst til at byde ind med deres musik ved festivalen, kan kontakte folkene bag festivalen på booking.naervaer@gmail.com senest 20. februar.

Musiklærerne Lena Maaløe og Aske Lange på Maribo Gymnasium er begejstret for at være med i Nærvær Festivalen.

- Skolen bliver i den forbindelse et kultursamlingssted, hvor vi skaber musik og kultur sammen. En del af vores musikelever vil også stille op og spille musik ved festivalen, og derudover håber vi også, at en del elever vil bidrage som frivillige, for dem skal vi bruge mange af, siger Lena Maaløe.

- Og så er det planen, at festivalen kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed, tilføjer Aske Lange.

- Og så bliver det koncerter, hvor vi vil opfordre til, at der ikke bliver filmet med mobilen netop for at skabe mest muligt nærvær, lyder det fra Karina Fredensborg.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: FREDDI HANSEN

"Fragtskib med beruset kaptajn----" 22. februar 2019 kl. 23.42

AF: FREDDI HANSEN

"Fragtskib med beruset kaptajn----" 22. februar 2019 kl. 23.30

AF: KARIN MOLTER KRØYER

Projekt "Øen" 22. februar 2019 kl. 19.43

AF: HELENE WIINGAARD

Sikke et spild... 21. februar 2019 kl. 13.50

AF: MARTIN WOUTERS

ældre maden 19. februar 2019 kl. 08.16

AF: JOHN WENNERWALD

Månedsløn; 4,4 mio. kr. 17. februar 2019 kl. 21.32

Annonce