Annonce
Lolland

Nybyggeri på brandtomt

Brandtomten er nu solgt til arkitektfirmaet Boform fra Hellerup. Her skal bygges seniorvenlige boliger og erhverv. Foto: Jan Knudsen

Planlægger at bygge en ejendom indeholdende erhvervs- eller butikslokaler i stueetagen og derudover seks til otte lejligheder.

MARIBO Tidligt om morgenen 19. marts 2020 brændte Østergade 7 i Maribos gågade.

Siden stod bygningen forvreden tilbage, til den blev revet ned og grunden sat til salg hos EDC Møller Jensen. Mange maribonitter har spurgt: "Hvad skal der være? Bliver hullet i købstads-tandrækken fyldt ud igen?" Svaret er: Ja.

Firmaet Boform Copenhagen, der har base i Hellerup, bekræfter, at de har købt grunden og vil bygge nyt på den.

- Vi planlægger at bygge en ejendom indeholdende erhvervs- eller butikslokaler i stueetagen og derudover seks til otte lejligheder, fortæller direktør i LN Property og Boform Copenhagen, arkitekt Sigrun Gudnadottir Lund.

Hun fortæller også, at den nye bygning bliver tegnet og designet, så den passer ind i den historiske købstads bygningskultur.

- Vi har stor respekt for grundens centrale placering i Maribos historiske bymidte, og vi håber at kunne opføre en bygning, som tilpasser sig omgivelserne og samtidig tilfører noget nyt til gågaden, siger hun.

Men maribonitterne vil ikke få at se, hvordan den nye bygning kommer til at se ud lige med det samme.

- Vi forventer at bruge god tid på at designe bygningen i samarbejde med vores arkitekter, så der sikres en god arkitektonisk kvalitet. Vi vil ikke forhaste noget, da det er en bygning, som forhåbentlig skal stå i mange år fremover, siger direktøren.

Investorerne har dog allerede fået øjnene op for det store behov for seniorboliger, som tegner sig på Lolland i disse år.

- Lejlighederne vil primært være henvendt til et senior-segment, som ønsker at bo centralt i byen i en vedligeholdelsesfri og nem bolig. Vi har endnu ikke bestemt, om det bliver leje- eller ejerboliger, men vil lade det være op til den interesse, der bliver om projektet, forklarer hun.

Når foråret for alvor får maribonitter frem i gågadebilledet, vil der kunne bydes ind på lejlighederne i Østergade 7.

- Vi forventer, at vi i foråret vil indgå aftale med en lokal ejendomsmægler, der enten vil stå for salget eller udlejningen. Så vil man kunne skrive sig op til de kommende boliger.

Den nordsjællandske investor forklarer, hvorfor Boform Copenhagen har fået interesse for Maribo.

- Vi tror på, at Maribo, med dens centrale placering på Lolland og med en kommende Femern-forbindelse, vil opleve en stor vækst og interesse i de kommende år. Vi glæder os til at være en del af denne udvikling med dette centrale byggeri.

Læs også: "Rystet butiksejer: Frygter alt er ødelagt"
"Brand: Store dele af bygning styrtet sammen"
"Opdagede branden på vej til arbejde"

Branden var voldsom, og brandvæsnet satte hurtigt ind. Men det var umuligt at redde bygningen. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Branden i Østergade 7 blev opdaget tidligt om morgenen af naboen. Foto: Michelle Hawer-Pedersen
  • Brandtomten er nu solgt til arkitektfirmaet Boform fra Hellerup. Her skal bygges seniorvenlige boliger og erhverv. Foto: Jan Knudsen
  • Branden var voldsom, og brandvæsnet satte hurtigt ind. Men det var umuligt at redde bygningen. Foto: Jan Knudsen/arkiv
  • Branden i Østergade 7 blev opdaget tidligt om morgenen af naboen. Foto: Michelle Hawer-Pedersen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd