cookie-og-privatlivspolitik
Bilisterne skal blandt andet vente på, at trafikken kan dreje til højre og ind til det nye erhvervsområde. Svingbanen er dog blokeret, og vejen ind til området er spærret.
Bilisterne skal blandt andet vente på, at trafikken kan dreje til højre og ind til det nye erhvervsområde. Svingbanen er dog blokeret, og vejen ind til området er spærret.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Nyt lyskryds giver kø i myldretiden

Lyssignalet ved afkørsel 48 giver bilisterne lang ventetid, når der er pres på trafikken på Vestre Landevej.




09. januar 2019 kl. 17:54 Af Pelle Nevad Frandsen

Annonce

MARIBO Kort før jul blev et helt nyt signalreguleret kryds taget i brug ved krydset mellem Vestre Landevej, Maribos kommende erhvervsareal og rampen til motorvejen ved afkørsel 48. Da trafikken mandag morgen var tilbage på det sædvanlige niveau, viste lyskrydset sig dog som en prop.

Flere bilister har klaget over, at trafikken går helt i stå ved krydset, og at kun omkring fire biler kan nå over, inden lyssignalet skifter til rødt igen.

Mandag morgen gav det kø fra Skibevej, knapt halvanden kilometer fra krydset, og ind mod det nye lyskryds. For bilisterne betød det, at transporttiden blev øget med omkring 15 minutter.

Også de busser, der skal gennem det nye kryds, oplever store problemer, og her betyder det, at skolebørn kommer for sent til skole. Normalt vil skolebussen nemlig vente på bussen, som kommer vest fra, men det kan betyde, at den så vil afgå så sent, at eleverne kommer for sent. Alternativt må den køre uden eleverne fra den vestlige del af kommunen.

Et af irritationsmomenterne hos mange er, at lyskrydset ikke tager hensyn til, hvor der er trafik. Det betyder, at bilerne på Vestre Landevej bliver holdt tilbage, så der kan komme biler op fra motorvejen. Også selv om der ikke venter biler her.

Endnu værre er det med trafikken til det kommende erhvervsområde udenfor Maribo. Her bliver de andre vejbaner lukket, så der kan komme trafik ind og ud af området - som dog endnu er helt afspærret for al trafik.

Vejdirektoratet oplyser, at man er bekendt med udfordringerne, og at man kiggede nærmere på krydset tirsdag for at finde ud af, hvad problemet er.

pnf



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Nyt politisk parti med… 16. januar 2019 kl. 18.48

AF: ANNE LISSAU

Kæmpevindmøller vil… 16. januar 2019 kl. 09.22

AF: POUL HANSEN

Høringssvar på vindmøller… 15. januar 2019 kl. 13.00

AF: JOHN WENNERWALD

Farcen om regionerne 13. januar 2019 kl. 21.19

AF: PERNILLE ULLERSTED

En værdig død - en del af… 09. januar 2019 kl. 12.47

AF: JOHN WENNERWALD

Løkke ramte rigtigt 06. januar 2019 kl. 20.52

Annonce