Debatten om regionerne har sat al udvikling i stå, mener lægerne
LOLLAND-FALSTER Den er helt gal med forholdet mellem Region Sjælland og de praktiserende læger.
- Der er ikke noget samarbejde, siger Ulrik Hesislev, der er formand for de praktiserende læger i Region Sjælland.
Han vurderer, at debatten om regionernes fremtid spiller ind.
- Det, jeg oplever fra min plads, er, at alting går i stå, siger han.
Derfor håber han også på en snarlig afklaring af, hvad regeringens sundhedsreform vil indebære.
- Alle er med på, at der skal ske et eller andet, for det kan ikke køre, som det gør nu. Men stilstanden lige nu er det værste. Om det skal være den ene eller den anden struktur ... Vi skal i gang med at tage hånd om de problemer, siger han.
Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) afviser, at alt er gået i stå.
- Det er en usmagelig kritik, for der er hele tiden samarbejde. Vi har fire-fem-seks samarbejdsfora, og vi har løbende møder, Ulrik og jeg, fastslår Heino Knudsen.
Læs også artiklen "Læger: Der er ikke noget samarbejde" i mandagens Folketidende.