cookie-og-privatlivspolitik
De syv hytter kan se ud som denne. Der er plads til både terrasse, et lille te-køkken, bad og seks sovepladser i hver hytte, og der vil være plads til at udvide med flere hytter i fremtiden.
De syv hytter kan se ud som denne. Der er plads til både terrasse, et lille te-køkken, bad og seks sovepladser i hver hytte, og der vil være plads til at udvide med flere hytter i fremtiden.
Foto: Illustration: Annebergs Limtræ A/S

Lolland

Planlægningen af nyt vandrerhjem kan begynde

Økonomiudvalget sparkede Maribo Hallernes ansøgning om vandrerhjem til hjørne, men borgmesteren er positiv overfor idéen.




01. december 2019 kl. 09:00 Af Palle Nevad Frandsen

Annonce

MARIBO Da økonomiudvalget i sidste uge behandlede Maribo Hallernes ansøgning om støtte til et nyt vandrerhjem i kommunen, blev sagen i første omgang sparket til hjørne. Der er flere ting, som lige skal undersøges inden næste måneds møde, men borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er dog positiv.

- I udvalget er vi sindssygt positive overfor idéen, men der er bare nogle ting, som vi lige skal have undersøgt nærmere.

Maribo Hallernes bestyrelse havde søgt om 500.000 kroner til etableringen af vandrerhjemmet og vil selv lægge det samme beløb, mens de resterende 1,5 millioner kroner skal lånefinansieres.

- Der er ingen tvivl om, at de får en støtte, som svarer til det, de har søgt om. Vi er bare ikke helt på plads med, hvordan det skal skrues sammen, forklarer Holger Schou Rasmussen.

De ubesvarede spørgsmål handler blandt andet om ejerforholdet i forhold til de syv hytter, som vandrerhjemmet kommer til at bestå af, samt det jordareal, de skal stå på.

Sagen vil blive taget op på økonomiudvalgets møde 12. december.

- Signalet herfra er, at de kan godt regne med støtte i det omfang, de har søgt. Derfor kan de roligt sætte projektet i gang, siger Holger Schou Rasmussen.

Maribo Hallernes planer omfatter syv hytter med plads til seks gæster i hver, samt en ombygning af det tidligere dagplejehus, som skal være fælleshus for vandrerhjemmet.

Bestyrelsen i Maribo Hallerne har længe været i tæt dialog med Danhostel. Det er planen at det nye tre-stjernede vandrerhjem, som man vil forsøge at åbne i maj eller juni næste år, skal være en del af Danhostel-kæden.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

Annonce