cookie-og-privatlivspolitik
Kurator Søren Storgaard glæder sig over, at dividenden i konkursboet efter Lev Vel Privat Godkendt Hjemmehjælp ApS blev usædvanligt høj.
Kurator Søren Storgaard glæder sig over, at dividenden i konkursboet efter Lev Vel Privat Godkendt Hjemmehjælp ApS blev usædvanligt høj.
Foto: Dreiststorgaard

Lolland

Plejefirma-konkursbo slut

Kreditorerne får usædvanlig stor dividende, fortæller kurator




18. september 2020 kl. 20:10 Af David Arnholm

Annonce

NAKSKOV I februar 2017 gik firmaet Lev Vel Privat Godkendt Hjemmehjælp ApS konkurs, og nu, tre og et halvt år senere, er bobehandlingen blevet afsluttet og konkursboet lukket.

Konkursen opstod, da det på det tidspunkt cirka ni år gamle hjemmehjælpsfirma efter et udbud i 2016 mistede begge de to lokale kommuner som kunder. Det tømte kassen og fik altså året efter direktør Lene Bång Jensen til at begære firmaet konkurs.

Advokat Søren Storgaard fra Køge blev udpeget som kurator, og han kunne for nylig i Retten i Nykøbing fremlægge det endelige regnskab. Det melder om en dividende på 26,13 procent til paragraf 97-krav - altså krav fra de kreditorer, der står bagerst i køen efter medarbejderne og Skat.

- Der kom en del penge til de simple kreditorer, og 26,13 procent er faktisk en flot dividende. Med den erfaring, jeg har i forhold til andre konkursboer i plejeindustrien, er det en meget høj dividende, man får i det her bo. Det er meget usædvanligt, den blev så høj, siger han.

Søren Storgaard tilføjer, at firmaet betalte medarbejderne deres tilgodehavender, og at det også er usædvanligt.

- Vi har tit situationer, hvor medarbejderne ikke bliver dækket. Det gjorde de her. Så i min verden har det været en fantastisk bobehandling. Og det er ikke, fordi jeg skal rose mig selv, for det er ikke min skyld, understreger han.

Forklaringen er nemlig i høj grad, at det hurtigt lykkedes at overdrage virksomheden til firmaet Lev-Vel Sjælland, hvilket gav en indtægt til konkursboet.

At bobehandlingen har taget over tre år skyldes, forklarer han med, at det var en virksomhed med mange ansatte. Der var flere end 130, og det har medført, at der skulle udarbejdes en lang række opgørelser.

Det er i øvrigt et år siden, at bobehandlingen af søster-selskabet L-V-G ApS blev afsluttet.

Læs også artiklen: Nye regler stoppede konkurserne



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49

AF: JOHN WENNERWALD

Nåede du det, du ville? 18. oktober 2020 kl. 22.02

AF: MARTIN WOUTERS

digelaget og kommune vil… 17. oktober 2020 kl. 16.16

AF: MARTIN WOUTERS

falck sidste arbejdsdag i Guldborg 15. oktober 2020 kl. 15.46

AF: LINDA SOMMER

Velkomstporten til Danmark 13. oktober 2020 kl. 20.14

Annonce