cookie-og-privatlivspolitik
Bestyrelsen for Privatskolen Nakskov ønsker at fremtidssikre skolen med et nyt byggeri, som blandt andet skal give eleverne mulighed for at udfolde sig med sløjd, billedkunst og madlavning.

2

Billeder

Bestyrelsen for Privatskolen Nakskov ønsker at fremtidssikre skolen med et nyt byggeri, som blandt andet skal give eleverne mulighed for at udfolde sig med sløjd, billedkunst og madlavning.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Privatskole vil udvide med nyt byggeri

Lokal privatskole har hyret arkitektfirma og fundraiser.




07. september 2019 kl. 15:10 Af Rikke Folm Berg

Annonce

NAKSKOV Bestyrelsen for Privatskolen Nakskov orienterede for nyligt forældre til børn på skolen, om at bestyrelsen er gået i gang med at afsøge muligheden for at opføre en ny bygning til blandt andet sløjd, billedkunst og madkundskab samt en ny gymnastiksal.

- I bestyrelsen har vi altid øje for at skabe de bedste rammer for skolens elever og børn. Det gælder såvel fagligt og socialt - men også de bygningsmæssige forhold skal helst stemme med både samfundets udvikling og vores ønske om at tilbyde det allerbedste. Derfor er vi gået i gang med en proces, hvor vi vil søge fonde og dermed finansiering til at opføre en ny skolebygning, lød det fra bestyrelsesformand Birgitte Nymann i et brev udsendt på forældreintra.

Ønsket er, at den nye bygning skal rumme et kreativt værksted, for eksempel til sløjd og billedkunst, samt et lokale til madkundskab.

- Vi vil samtidig undersøge mulighederne for at bygge en ny gymnastiksal, da den gamle efterhånden har gjort sit bedste for skolen, lød det endvidere.

Skoleleder på Privatskolen Nakskov, Henrik Christensen, understreger, at der er tale om drømme.

- Det er en drøm, vi har. Nogle drømme går i opfyldelse, andre gør ikke, men det er dét, vi gerne vil, hvis vi kan få hjælp til det, siger Henrik Christensen.

Såvel projektets realisering som omfang afhænger af, at det vil lykkes at få tilskud fra relevante fonde og lignende. Til at bistå sig i den proces har Privatskolen Nakskov hyret fundraiser Niels Halm, der tidligere var bychef i Nakskov. Henrik Christensen ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge skolen bruger på at entrere med en fundraiser.

Udover Niels Halm har Privatskolen Nakskov engageret H+ arkitekter, som i de kommende måneder vil inddrage elevråd og medarbejdere i forskellige workshopper for at indkredse behovene til det nye byggeri.

- Vi har ikke en tegning klar, vi skal først nu i gang med at finde ud af, hvordan byggeriet skal udformes, siger Henrik Christensen.

- Og hvis vi ingen penge får, så bliver der måske kun til et skur.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

AF: JOHN WENNERWALD

Guldregn 08. september 2019 kl. 17.37

AF: LARS STIG HANSEN

Marielyst torv – gener fra… 07. september 2019 kl. 21.59

Annonce