mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Busrute 780 mellem Tårs Færgehavn og Nakskov Station skal spares væk, hvis det står til Region Sjælland. Regionen kan på den øvelse spare 800.000 kroner.

2

Billeder

Busrute 780 mellem Tårs Færgehavn og Nakskov Station skal spares væk, hvis det står til Region Sjælland. Regionen kan på den øvelse spare 800.000 kroner.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Regionens spareplan rammer busrute 780

Busrute mellem Tårs Færgehavn og Nakskov lader livet i spareplan




10. oktober 2018 kl. 17:00 Af Jesper Bøgh

Annonce

VESTLOLLAND Region Sjællands spareplaner for dele af bustrafikken i hele regionen har været heftigt debatteret flere steder - men nu ligger det endelig fast, hvilke busruter der må holde for i regionens bestræbelser på at spare 22,8 millioner kroner på den kollektive trafik over de næste to år.

Det kom frem tirsdag, da Udvalget for Trafik, Infrastruktur og Miljø i Region Sjælland med udvalgsformand Peter Jacobsen (DF) i spidsen fremlagde de endelige planer for besparelserne.

På Lolland betyder besparelserne, at Region Sjællands andel af busrute 780 mellem Tårs Færgehavn og Nakskov Station nedlægges. Her vil Region Sjælland opnå en besparelse på 800.000 kroner. Busrute 780 mellem Maribo og Nakskov bibeholdes.

- Vi har landet en acceptabel aftale, hvor der har været fokus på at ramme så få som muligt, siger Peter Jacobsen til TV ØST.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) giver udtryk for glæde over, at busrute 720R mellem Rødby Færge og Maribo er taget ud af spareplanerne.

- Men rute 780 bliver en udfordring. Det er en regional opgave at binde infrastrukturen sammen til færgehavnen i Tårs - ligesom det er en regional opgave at sørge for togforbindelse henover Lolland-Falster. Vi er nødt til at sikre offentlig transport ud til Tårs for borgere, der ikke har eget transportmiddel, siger Holger Schou Rasmussen, der nu ser frem til forhandlinger med Region Sjælland om busrute 780.


Kæmper fortsat

Det samme gør Gert Mortensen (S), formand for teknisk udvalg, der på Lolland Kommunes vegne skal forhandle med regionen.

- Vi har bestemt ikke smidt håndklædet i ringen. Jeg mener, at vi har gode argumenter for, at det er en regional opgave at binde regionstog med endestation i Nakskov sammen med Tårs Færgehavn, så landesdelene infrastrukturmæssigt er bundet sammen, siger Gert Mortensen, der skal til møde med Udvalget for Trafik, Infrastruktur og Miljø i Region Sjælland 30. oktober.

Hos Færgen, der sejler mellem Tårs og Spodsbjerg, er man ærgerlig over udsigten til nedlæggelsen af busruten fra færgehavnen til Nakskov.

- Det er en politisk beslutning, som vi er kede af. Men det er en beslutning, som vi tager til efterretning. Enhver forringelse har en konsekvens - også for os, men igen, så har politikerne vurderet, at behovet for den del af busruten ikke er større end som så, siger Jørgen Jensen, presseansvarlig i Færgen.

5. november bliver spareplanen for den kollektive trafik præsenteret for regionsrådet.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Nedlæggelse af bus- og togruter 15. oktober 2018 kl. 21.54

AF: OLE FREDERIKSEN BEINTHIN

Vil du (ikke hellere) med… 12. oktober 2018 kl. 20.09

AF: KENNETH GULFELDT

Dybt rystet over Lolland Kommune 11. oktober 2018 kl. 23.32

AF: JOHN WENNERWALD

Sandheden om regionerne 07. oktober 2018 kl. 21.15

AF: ANNE-MARIE ABILDGAARD

Guldborgsundlisten… 04. oktober 2018 kl. 19.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sorggrupper ved spædbarnsdød 30. september 2018 kl. 21.31

Annonce