cookie-og-privatlivspolitik
Rektoren for Nakskov Gymnasium og HF, Peter J.O. Rasmussen, mener ikke, at nedgangen i ungdomsårgange truer gymnasiets eksistens.

2

Billeder

Rektoren for Nakskov Gymnasium og HF, Peter J.O. Rasmussen, mener ikke, at nedgangen i ungdomsårgange truer gymnasiets eksistens.
Foto: Rikke Folm Berg/arkiv

Lolland

Rektorer: Vi er ikke truet af lukning

Nyt notat fra Undervisningsministeriet tegner dyster prognose for gymnasier. Lokale rektorer er ikke så bekymrede.




09. juni 2021 kl. 13:40 Af Rikke Folm Berg

NAKSKOV/MARIBO Et nyt notat fra Undervisningsministeriet viser, at 26 gymnasier i landets tyndtbefolkede områder, blandt andet Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium, er truet af et faldende elevtal frem mod 2030.

Det drejer sig, ifølge notatet, om et skønnet fald på 22 procent over perioden 2018-2030 for Nakskov Gymnasium og HF og på 21 procent for Maribo Gymnasium.

Det skyldes, at årgangene er blevet mindre, men det kan også skyldes søgemønstre, hvor unge søger ind mod de større byer i stedet for ind på deres lokale gymnasier, lyder forklaringen i notatet.


Hænger sammen

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder situationen for "meget alvorlig".

- Hæderkronede gymnasier og uddannelsesinstitutioner skal ikke lukke, fordi vi står i en situation, hvor der er faldende elevtal, udtalte hun mandag til nyhedsbureauet Ritzau.

Annonce

Men de to lokaler gymnasier er ikke truet af lukning. Det fastslår både rektor for Nakskov Gymnasium og HF i Nakskov, Peter J.O. Rasmussen, og rektor for Maribo Gymnasium, Michael Levy Bruus.

- Vi kan godt få det til at hænge sammen, jeg er ikke så bekymret, siger rektor Peter J.O. Rasmussen.

Han sagde i øvrigt det samme i november 2020, hvor det var Region Sjælland, der havde fået udarbejdet en kapacitetsprognose, som fremskrev antallet af ansøgere til regionens gymnasier og hf i årene 2020-25 og 2025-30.

Ifølge den ville der i årene 2020-25 være status quo på antallet af ansøgere til stx og hf i Lolland Kommune, mens der i årene 2025-30 kunne ventes et fald. Det skyldtes et fald i antallet af unge i Lolland Kommune frem mod 2030 på op mod 24 procent.

Ifølge en orientering til udvalget for regional udvikling i Region Sjælland udfordrede det gymnasierne på deres elevgrundlag - og dermed deres økonomiske bæredygtighed, hvilket i yderste konsekvens kunne føre til lukninger, især i yderområder, lød det meget lig notatet fra ministeriet. Den såkaldte taxameterordning giver nemlig gymnasierne penge per elev.

Annonce

Ikke så bekymret

Rektor Peter J.O. Rasmussen fremførte dengang, at økonomien på Nakskov Gymnasium er god, at færre elever også betyder færre udgifter, og at prognoser så langt frem i tid er behæftet med betydelig usikkerhed.

- Jeg kan godt se år frem uden at sove dårligt om natten, sagde rektor Peter J.O. Rasmussen dengang, og hans melding er stadig den samme, siger han i dag.

Til det siger rektor Michael Levy Bruus:

- Jeg kan tilslutte mig Peters (J.O. Rasmussen, red.) udsagn. Jeg er heller ikke så bekymret.

Han peger på, at tallene for, hvor store eller små årgangene er, desuden ikke er nye.

Annonce

- Vi har kendt dem i 15 år, siger han.

Desuden søger kun meget få unge i Lolland Kommune til gymnasier udenfor deres lokalområde, så den udfordring gælder ikke her, lader han vide.

Han hilser dog den øgede politiske opmærksomhed på de udfordringer, et faldende elevtal kan give, velkommen.

- Det er jo i sidste ende en politisk afgørelse, om man vil have dækning i hele landet og gode ungdomsuddannelser i hele landet, og det synes jeg, der skal være - også for unge på Midt- og Vestlolland, siger han.


Ønsker fleksibilitet

Især det med gode ungdomsuddannelser i hele landet er det relevante spørgsmål lokalt i Lolland Kommune, mener begge rektorer. For mens hverken gymnasiet i Nakskov eller Maribo er truet på eksistensen af mindre årgange og deraf faldende elevtal, så kunne de godt bruge nogle mere fleksible rammer til at imødegå de udfordringer, det giver.

Annonce

For eksempel kunne det være befordrende, hvis gymnasierne modtog ligeså mange penge til en klasse med 22 elever som til en med 25. Det er ikke tilfældet i dag, hvor små klasser betyder færre midler til undervisning, fortæller rektor Michael Levy Bruus.

Det kunne også være en hjælp, hvis det blev gjort mere rentabelt at oprette små valgfag, det vil sige valgfag, som kun er efterspurgt af få elever, men som er nødvendige for at være, hvad rektor kalder: "en komplet skole".

Ligesom det ville gøre noget godt for gymnasiets mulighed for at udnytte ressourcerne bedst muligt, hvis det blev tilladt at samlæse dansk for stx og hhx eller for A- og B-niveau på stx det første år.

- Så for os er spørgsmålet: Hvordan sikre fornuftige rammer? siger rektor.

- Vi skal have det lidt mere fleksibelt i forhold til klassedannelse og holdsammensætning, så vi kan fastholde og sikre fagligt bæredygtige miljøer.

Annonce

Han håber desuden på et eventuel politisk tiltag, som levner plads til lokale løsninger.

Rektor Peter J.O. Rasmussen er på samme vis mest optaget af spørgsmålet om, om tilbuddet er godt nok. Ifølge ham er det vigtigt at kunne udbyde et bredt antal studieretninger og kunne opretholde et godt studiemiljø.

En del af løsningen ligger i et øget samarbejde, mener de begge. Men har hver deres bud på hvordan.

På Campus Nakskov har Nakskov Gymnasium og HF (stx og hf, red.) og Celf i Nakskov (hhx og htx, red.) rakt ud til hinanden, fortæller rektor Peter J.O. Rasmussen.

- Vi vil gerne lave et struktursamarbejde om studieretninger, siger han og understreger, at det ikke er i morgen.

Det kræver nemlig, at der først bliver kigget på lovgivning og bekendtgørelser, påpeger han. Studiemiljøet på Campus Nakskov bliver der allerede samarbejdet om, siger han.


Øget samarbejde

Rektor Michael Levy Bruus betoner, at de to gymnasier i Nakskov og Maribo også samarbejder med hinanden.

- Og det samarbejde så bestyrelsen på Maribo Gymnasium gerne udvidet til en fusion af skolerne med undervisning på to lokationer. Noget, bestyrelsen meldte ud allerede for halvandet år siden, fortæller han.

- Men det er ikke gangbart lige nu, da det vil stille vores gymnasier dårligere økonomisk under de nuværende regler, siger han.

- Desuden er det heller ikke der, de andre er nu, tilføjer han.

Maribo Gymnasium vil også gerne samarbejde med Celf om hhx og htx, oplyser han.

- I det øjeblik, der kommer færre elever, skal vi samarbejde om at styrke de miljøer, vi har, siger rektor Michael Levy Bruus.

Han peger desuden på, at meget kan ske i forhold til elevgrundlaget de næste år med den udvikling, Lolland Kommune er inde i med Femern-byggeriet og en international skole.

- Meget kan nå at ændre sig, siger han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE