cookie-og-privatlivspolitik
Kasper Roug har hurtigt vænnet sig til at høre et mylder af nordiske sprog.

2

Billeder

Kasper Roug har hurtigt vænnet sig til at høre et mylder af nordiske sprog.
Foto: David Arnholm

Lolland

Roug er den nye til familiefesten

Som nyt medlem af Nordisk Råd har Kasper Roug en masse at lære - men også en klar ambition.




03. november 2019 kl. 15:40 Af David Arnholm

Annonce

STOCKHOLM Når Nordisk Råd i disse dage holder samling i Stockholm, er det lokale folketingsmedlem Kasper Roug (S) blandt deltagerne. Socialdemokratiet har nemlig udpeget ham som et af rådets 87 medlemmer.

Som nyvalgt er det første gang, han er med til en session, og der er meget at lære og vænne sig til. Som for eksempel den babylonske snak på islandsk, finsk, grønlandsk, svensk, norsk, færøsk - og engelsk. Et hold af simultantolke er på plads under møderne, men dansk er ikke en valgmulighed - i stedet kan han få "skandinavisk" i høretelefonerne.

- Så skal man lige kunne følge med på sit skandinaviske! bemærker han, da Folketidende fanger ham mellem to møder, og tilføjer, at man dog hurtigt lærer norsk og svensk, fordi man hele tiden taler på kryds og tværs.

- Men wärmlandsk dialekt, den er hård! siger han med et grin.

En anden udfordring er at finde rundt på gangene i Riksdagen.

Og så er der alle procedurerne, man skal lære som ny - hvordan det hele foregår. Det kan godt være overvældende.

- Hold kæft, der er knald på! bemærker han.

Men han får god hjælp af de mere erfarne i den socialdemokratiske gruppe.

- Os nye kommer ret hurtigt ind i jargonen, siger han og nævner, at der også flere gange om året er møder i den socialdemokratiske gruppe i Nordisk Råd.

Han starter derfor ikke på hel bar bund, men bruger også meget tid i Stockholm på bare at netværke.

- Vi går rundt og snakker og lærer hinanden at kende. Det er ligesom en familiefødselsdag, hvor du træder ind som en ny kæreste, og du kender ikke familien. Nu skal du lære dem at kende, og det tager mere end et par dage.


Land og by

De uformelle snakke bruger han blandt andet til at spørge til, hvordan man i de andre nordiske lande arbejder med at sikre en god balance mellem land og by. Målet er at finde inspiration til tiltag, der kan udbredes.

- Det er en dagsorden, man i høj grad har i Norge og Sverige, mens vi i Danmark har været meget nølende. Jeg skal skubbe på for, at den dagsorden løftes i Danmark, og nu hører jeg en masse eksempler på, hvad man har gjort nationalt, siger han.

Blandt andet har han hørt en fra Wärmland i Sverige fortælle om oprettelsen af Karlstad Universitet i 1999. En historie, der flugter godt med Kasper Rougs eget ønske om at få et universitet til Lolland-Falster.

- I Folketinget er der desværre en diskussion af, om man kan tiltrække arbejdskraft. Men vi skal ikke være bange for det. Vi kan godt ansætte akademikere. Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt. Og den diskussion - om muligheden for at tiltrække akademikere - har man ikke rigtig i Sverige. Der vælger man at gøre det. Der kunne man lære noget i Danmark.

Hvordan erfaringerne fra blandt andet Wärmland skal omsættes til et konkret forslag, ved han endnu ikke. Her har han brug for at samle mere viden og sondere stemningen blandt de andre parlamentarikere.

- Skal vi fokusere på sundhed eller uddannelse eller ...? Det er i støbeskeen. Jeg kan ikke sige så meget om det. Men i Nordisk Råds socialdemokratiske gruppe begynder vi - blandt andet på min foranledning - at se på velfærdsniveauet mellem land og by. Og mit første pejlemærke er, at vi gerne skal blive enige om, at vi vil hjælpe og beskytte landdistrikterne. Det vil jeg ret hurtigt finde støtte til i Sverige og Norge, siger han og tilføjer, at arbejdet dog nok først for alvor vil tage fart næste år.


Fiskeriordfører - det er stort

Selv som helt ny kan man altså gøre en forskel, og under smalltalken oplever han, at det giver respekt, når han fortæller norske parlamentarikere, at han er fiskeriordfører.

- Så bliver der stille. Så lytter de. Det er en meget stor post i Norge, næsten som en finansordfører. "Fiskeriordfører! Hold da op!" fortæller han med et grin.

Fiskeri er dog ikke et anliggende for Nordisk Råd.

- Det er så betændt for Grønland, Færøerne, Island og Norge. Der er meget, de ikke kan blive enige om - for eksempel kvoter for farvandet øst for Grønland, siger han.

Et andet problem er, at meget af debatten på området handler om kvoter, der ændrer sig fra år til år. Her kan Nordisk Råd ikke følge med - arbejdet her er meget mere langtrækkende.

På den måde er der ting, der ikke glider så glat, som man kunne ønske sig. Det oplevede han også, da der på et møde i den socialdemokratiske gruppe blev talt om retten til fri abort. Det har man ikke på Færøerne.

- Det skal helst være konsensus-baseret, så der røg humøret lidt. Så snakker man om noget andet, siger han og tilføjer, at arbejdet i Nordisk Råd på den måde godt kan være tungt, men at det jo så også på den anden side - når det lykkes - er med til at sikre en vigtig integration mellem de nordiske lande.

- Når det først kører, er der meget tyngde bag.


Medicin i nabolandet

Her har Kasper Roug for eksempel været med til at behandle et forslag om at arbejde med E-recepter, der skal gøre det muligt at få udleveret medicin, når man er i et andet af de nordiske lande. Lykkes det, vil endnu en "grænsehindring" være ryddet af vejen, og det er en af de ting, Kasper Roug ogs er optaget af. Det kan nemlig også få betydning for Sydhavsøerne.

- Lolland-Falster er grænseland, og det bliver bare endnu mere tydeligt, når vi får en tunnel. Der er det vigtigt, vi tør kigge på tværs, startende med de nordiske lande.

Og mens Nordisk Råd måske ikke har helt så stor bevågenhed i Danmark, er det en vigtig organisation for flere af de andre lande, har Kasper Roug kunnet konstatere. Norge og Grønland er nemlig ikke medlem af EU, og Sverige og Finland står uden for Nato.

- Det gør, at de er glade for Nordisk Råd, for så er det der, tingene kan blive taget op, konstaterer Kasper Roug.


Med til prisfesten

Arbejdet i Nordisk Råd indebærer også mere fornøjelige opgaver. Der er høflighedsmøder med delegationer fra andre lande, og tirsdag aften var han på plads i Konserthuset, hvor Nordisk Råds priser blev uddelt. Her hørte han blandt andre modtageren af litteraturprisen, Jonas Eika, holde en tale, der i skarpe vendinger kritiserede Mette Frederiksen.

- Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at når man vinder sådan en pris, at man så trækker dansk indenrigspolitik ind i det. Det er der ikke grund til at blande andre lande ind i. Den nordiske litteraturpris har jo ikke noget at gøre med dansk flygtningepolitik. Men det er hans ret, og det er ikke noget, vi ikke har hørt før fra den yderste venstrefløj, bemærker Kasper Roug.

Han glædede sig til gengæld over at opleve, hvordan Norden i fællesskab hyldede nordiske film, musik og litteratur.

- Det er enormt spændende, og det er tydeligt at se, vi her har noget at samles omkring. Det er det gode ved sådan en prisuddeling. Vi har så meget tilfælles, og Nordisk Råd og priserne er en af de måder, vi udlever det fællesskab på, konstaterer han.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Råstofferne forsvinder 10. november 2019 kl. 21.48

AF: BJARKE ROSENKILDE

Medier og logik 10. november 2019 kl. 10.39

AF: BJARKE ROSENKILDE

I demokratiets og… 08. november 2019 kl. 12.54

AF: BJARKE ROSENKILDE

Massesugesstion for viderekommende. 06. november 2019 kl. 09.40

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 05. november 2019 kl. 17.08

AF: JOHN WENNERWALD

Lønnen stikker af 03. november 2019 kl. 21.55

Annonce