Så kom løsningen fra Refa til beboerne

LOLLAND Folketidende har siden slutningen af november sidste år kunnet fortælle, hvordan beboere på små og blinde veje i Lolland Kommune blev udfordret med beskeder fra Refa om, at de skulle etablere vendemulighed eller trække deres skraldebøtter ned ad vejen.

Refas affald- og logistikchef forklarede først, at det skyldtes hensynet til renovatørernes arbejdsmiljø, siden hensynet til sikkerhed på vejene. Folketidende forsøgte dernæst forgæves at få de højst placerede politikere i byrådet i Lolland Kommne til at kommentere, om det, der foregik, var acceptabelt, men blev henvist til formanden for Refas bestyrelse, Poul-Henrik Pedersen. Han valgte imidlertid at henvende sig til læserne i læserbreve i stedet for at stille op til interview.

Da Poul-Henrik Pedersens læsebreve rejste nye spørgsmål om løsningerne her og nu og perspektiverne fremadrettet, forsøgte Folketidende sig igen med en forespørgsel. Måske formanden ville svare på en række fremsendte spørgsmål enten i et interview eller i en mail? Det blev et ja til det sidste, som udløste disse svar:

Du skriver: "Jeg vil understrege, at de aktuelle udfordringer kun er begyndelsen på en længere rejse, hvor der fra nationalt hold vil blive stillet nye og større krav til os alle sammen om mere genanvendelse og bedre sortering af husholdningsaffald".Kan du uddybe og konkretisere "en længere rejse"?

- Rejsen er begyndt. I 2017 fik alle enfamilieshuse en to-kammer beholder til papir, glas og metal, fordi vi skulle sortere vores husholdningsaffald mere end tidligere. Om få år kommer der med stor sandsynlighed flere sorteringer og dermed også flere beholdere, der skal tømmes.

- Hvor ved vi det fra? Det ved vi, fordi Miljøstyrelsen inden sommer sender en ny bekendtgørelse om sortering af husholdningsaffald i høring. Vi ved, at den vil være ambitiøs med nye krav om sortering og afhentning af husholdningsaffald. Krav, som alle kommuner og affaldsselskaber i hele landet vil være forpligtet til at følge. I forvejen ved vi med sikkerhed, at alle fra 1. januar 2024 skal sortere bioaffald, som skal hentes ved husstanden. Alt tyder på, at vi også i løbet af få år skal sortere plastaffald til afhentning ved husstandene. Inden Folketingsvalget i 2019 blev alle partierne på Christiansborg enige om en plasthandlingsplan. Den nåede ikke at blive vedtaget inden valget, men så vidt vi ved, er den ikke gået i glemmebogen. Hvis vi så dertil lægger det store fokus på klima og FNs verdensmål, føler jeg mig overbevist om, at vi i løbet af få år får flere affaldsbeholdere, som skal tømmes ved husstanden. Det vil givetvis give udfordringer, nok ikke mindst i vore gamle købstæders centrale bydele.

- Hver gang vi får en ny beholder, som skal tømmes, koster det på Lolland-Falster 15 millioner om året i runde tal. Den regning er der kun borgerne til at betale. Refas forpligtigelse vil altid være at indføre nye ordninger på en økonomisk forsvarlig måde. De billigste og mest miljøbevidste vil være at indsamle de genanvendelige sorteringer i så store biler som muligt. Det giver alt andet lige mindre kørsel og mindre klimabelastning. Jeg kan bare forudse, at det giver en udfordring enten på økonomien eller på tilkørselsforholdene - eller begge dele. Jeg tillader mig bare at gøre offentligheden, kunderne og ikke mindst planlæggerne i vore kommuner opmærksom på, at der er en udfordring, som alle skal være opmærksomme på. Jeg tror ikke, at vi kan tilbyde at hente affald med droner lige med det samme.

Hvad betyder det fremadrettet for kunderne i forhold til at få afhentet skrald på matriklerne?

- I forlængelse af det, jeg allerede har svaret, kan det komme til at betyde meget for økonomien. Her og nu har vi fundet en løsning med indsættelse af mindre skraldebiler. Men er det også løsningen i fremtiden, når vi ved, at det koster? Det kan jo godt være, at gode adgangsforhold, muligheden for at vende en stor skraldebil, er bedre end generelle prisstigninger på dagrenovation, fordi man er nødt til at køre med små biler.

Du skriver: "For at gøre det rationelt og få det hele til at hænge sammen, er der tendens til, at skraldebilerne er blevet større og større. Derfor kan vi forudse endnu større udfordringer i fremtiden - ikke mindst i forhold til tilkørselsveje og adgangsveje". Hvad betyder det fremadrettet for kunder på små og blinde veje? Kan flere kunder for eksempel se frem til større krav om vendeplads eller alternativt at skulle flytte deres skraldebøtter ned ad vejen?

- Udfordringen vil være den samme som i dag. De steder, hvor der i dag er problemer, vil der også være problemer i fremtiden. Trafikken med skraldebiler vil bare vokse i forhold til antallet af beholdere, der skal tømmes. Hvis store skraldebiler kan vende, er der ingen problemer. Hvis de ikke kan vende, må vi indsætte mindre skraldebiler, som skal køre flere gange end de store - og derfor er dyrere i drift og mere belastende for klimaet.

Du skriver: "Samtidig har Refa pålagt renovatøren fremover at benytte mindre skraldebiler alle steder, hvor der er problemer med begrænsede adgangs- og tilkørselsveje. Det forventer vi vil løse problemerne". Hvornår træder det i kraft?

- Det træder i kraft med det samme. Den lille skraldebil begynder at køre i næste uge.

Betyder det for eksempel, at ikke kun beboerne i Lindelse/Harpelunde, men også beboerne i Abed og i Maribo - som også er stået frem i Folketidende, igen får afhentet deres dagrenovation og metal, papir og glas på matriklen?

- De nævnte steder betyder det, at alle får hentet dagrenovation og tømt deres genbrugsbeholder. Jeg har dog et par bemærkninger vedrørende Lindelse og Abed.

- Den kunde fra Lindelse, som har stået frem i avisen, er sommerhusejer. I en billedtekst citeres han for, at der er usikkerhed om tømning af papir, glas og metal. Men sommerhusejere har ingen genbrugsbeholder, hverken i Lindelse eller andre steder på Lolland-Falster.

Hertil kan Folketidende oplyse, at Ole Frank Jørgensen fra Lindelse har kommenteret, at han taler på vegne af alle beboerne på Slotø-Vænget, som rummer en blanding af fastboende og sommerhusejere.

Poul-Henrik Pedersen svarer endvidere:

- Vedrørende sagen i Abed gælder der særlige forhold. Her har vi i første omgang lavet en midlertidig løsning, mens Lolland Kommune og Refa kigger nærmere på sagen. Det er vigtig at understrege, at lov om arbejdsmiljø og de kommunale affaldsregulativer fortsat gælder, selv om vi kører med mindre biler. I øvrigt er kommunernes affaldsregulativer ikke mere restriktive end andre kommuner, som vi normalt sammenligner os med.

Og bare for at slå betydningen af dine ord "alle steder" fast med syvtommersøm: Betyder det, at Refa fremadrettet ophører med at lægge sedler i kundernes postkasser med krav til kunderne om at etablere vendepladser eller alternativt at skulle flytte deres skraldebøtter ned ad vejen?

- Nej, det gør det ikke. Hvis der er parkerede biler, barnevogne, cykler og legetøj hele vejen hen til affaldsbeholderen, bliver det svært for skraldemanden at løse sin opgave. Det samme gælder, hvis vejens vendeplads er blokeret af biler, containere og byggeaffald. Det er også vigtigt at beskære træer, buske og hække efter gældende regler, så skraldebilen kan komme så tæt på affaldsbeholderne som forholdene tillader. Derfor vil skraldemanden fortsat sætte en besked på affaldsbeholderen, hvis forholdene ikke er i orden. Beskeden vil indeholde to punkter: En forklaring på problemet, som skal løses - og en opfordring til eventuelt at kontakte Refas kundecenter. I langt de fleste tilfælde bliver disse problemer løst i mindelighed. Men der vil også være enkelte sager, hvor vi kører ud og kigger på forholdene og om nødvendigt lægger et brev i kundens postkasse. Brevet vil altid blive fulgt op af en dialog og om nødvendigt med et møde med borgeren på åstedet. Vi har i gennemsnit 48.000 tømninger om ugen - det er under to promille af disse tømninger, der giver anledning til "sager".

Betyder det, at Refa fremadrettet ophører med at bruge Vejdirektoratets tre modeller som "idekatalog" til kunderne?

- Jeg vil gerne understrege, at det i affaldsregulativer andre steder i landet ikke er ualmindeligt at henvise til Vejdirektoratets modeller for etablering af vendemuligheder. Men belært af den aktuelle sag fra Lindelse vil vi udarbejde vores eget "idékatalog" og præsentere det på en måde, så kunderne oplever det som en hjælp og ikke som et krav. Hvis der mangler vendemuligheder, berører det jo al trafik på en vej inklusive flyttevogne, brandbiler og redningskøretøjer. Men det er mere en kommunal opgave end en sag for Refa. Vi forholder os alene til skraldebilen, som ikke kan vende. Det vil vi blive ved med de steder, hvor det er relevant og afgørende for, at borgerne får hentet deres affald. Men jeg er også sikker på, at vi med fælles hjælp, dialog og samarbejde, kan nå langt. Vi bestræber os på at løse alle udfordringer på en god og ordentlig måde, som regel med et tilfredsstillende resultat for kunden.