Tilbagetrækningsreformen betyder blandt andet, at folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 65,5 år i 2019 til 67 år i 2022 - Det tærer på kommunekassen.
LOLLAND Tilbagetrækningsreformen, der i 2011 blev aftalt mellem den daværende regering bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, bliver netop nu rullet ud og har konsekvenser for Lolland Kommunes økonomi.
Det blev kommunens social- og arbejdsmarkedsudvalg orienteret om på udvalgets seneste møde.
Tilbagetrækningsreformen betyder blandt andet, at folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 65,5 år i 2019 til 67 år i 2022.
Konsekvensen af det er, at personer, der modtager en offentlig kommunal forsørgelse op til deres pensionsalder, kommer til at modtage ydelsen i en længere periode end hidtil.
- Det giver selvfølgelig et yderligere pres på kommunens økonomi, fordi de pågældende borgere i længere tid skal modtage kommunal forsørgelse, inden de går på den af staten betalte folkepension, konstaterer Vibeke Grave (S), formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget, og peger på, at mange andre kommuner oplever samme udfordring.
Konsekvenserne af den ændrede pensionsalder er indregnet i kommunens budget for 2019.
- Men kommunerne modtager ikke kompensation for de øgede forsørgelsesudgifter, som den ændrede pensionsalder medfører, minder udvalgsformand Vibeke Grave om.
-
Tilbagetrækningsreformen, der nu bliver rullet ud, betyder et øget pres på Lolland Kommunes økonomi, konstaterer Vibeke Grave (S), formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
