Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Team Sydhavsøerne og Maribo Hallerne mindes Shu-bi-duas forsanger med koncert.
MARIBO De fleste kender hits som "Hvalen Hvalborg", "Den Røde Tråd" og "Vufflivov", men for snart 10 år siden blev Shu-bi-dua-forsanger Michael Bundesen ramt af en blodprop i hjernen, og det folkekære band med de mange hits var færdige med at turnere. 8. november i år døde han efter kort tids kræftsygdom.
Fredag 11. december klokken 19.30 bliver Michael Bundesen mindet i Maribo Hallerne, hvor Team Sydhavsøerne og hallerne har inviteret til koncert med Shubberne.
Shubberne har i mange år været en forkortelse for Shu-bi-dua, men i dette tilfælde er det dog kun et udpluk af bandets tidligere medlemmer, som indtager scenen.
På trommer i Shubberne finder man et af Shu-bi-duas oprindelige medlemmer, Boss Hall Christensen. Han stiftede bandet sammen med Michael Hardinger, Michael Bundesen, Paul Meyendorff, Niels Grønbech og Jens Tage Nielsen. Bosse Hall Christensen forlod bandet i 1981.
Guitarist Claus Asmussen afløste Paul Meyendorff og var en del af bandet fra 1975 til 2005, mens Keyboardspiller Willy Pedersen var en del af Shu-bi-dua fra 1979 til 1986, hvor Jørgen Thorup tog over.
Bandet gæstede også Maribo Hallerne sidste år, hvor det dog var under navnet Shubi or not Shubi.
Koncerten tager højde for corona-restriktionerne, og derfor skal publikum sidde ned, ligesom man skal bære mundbind eller visir til og fra sin plads.
KOMMENTARER