Annonce
Lolland

Skal fjernes fra hylderne landet over

De blå flasker skal fjernes fra butikkerne, mener Miljøstyrelsen - Seimei er uenig i beslutningen. Foto: Jan Knudsen

Ankesagen hos Miljøstyrelsen er ovre, og slaget er tabt.

NAKSKOV Både Erhvervsministeriet og Miljøministeriet udtalte fredag til Folketidende, at de ikke havde i sinde at gøre noget, før den ankesag, Seimei kørte over Miljøstyrelsens beslutning om at kræve håndspritten Wish fjernet fra hylderne i butikker landet over, var afsluttet.

Det blev den så fredag eftermiddag, hvor Miljøstyrelsen vurderede, at den havde truffet den rette beslutning i første omgang.

Det betyder, at Seimei har påbud om at fjerne de blå plasticflasker fra landets butikshylder indenfor 48 timer.

Men det kommer ikke til at ske, fortæller Allan Feldt, ejer og direktør i Seimei, til Folketidende.

- Den embedsmand, der i første omgang traf beslutningen om, at vores produkt skulle tilbagetrækkes, har holdt fast i beslutningen. Det betyder sådan set, at vi ikke har flere veje at gå rent administrativt. Vi kan ikke anke den længere op i systemet. Men vi kan prøve sagen ved domstolene og indberette sagen her til ombudsmanden, og det er umiddelbart det, vi har tænkt os. Lige nu planlægger vi ikke at tilbagekalde produktet. Det betyder så, at Miljøstyrelsen kan vælge at melde os til politiet, og det gør de sikkert, men sådan er det, udtaler en tydeligt frustreret Allan Feldt.

Seimei omstillede sin produktion fra frugtjuice til håndsprit under coronakrisen. Foto: Jan Knudsen

Politikere har meldt sig

Sagen, der har fået landsdækkende mediedækning, har affødt mange kritiske kommentarer over beslutningen, som politikere og almindelige borgere har svært ved at se logikken i.

Allan Feldt er glad for opbakningen. Men han håber, en eventuel politisk håndsrækning fra Christiansborg kommer i tide.

- Vi har lige været i nyhederne her lørdag formiddag, og det klip kommer til at rulle hele dagen. Vi har ikke råd til at skrive en check på flere millioner kroner, så jeg håber, hjælpen kommer i tide. Der er flere politikere, der er gået ind i sagen siden sidst, herunder også sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har bedt folk om at kigge på sagen, fortæller Allan Feldt.

Også flere lokale politikere har meldt sig ind i debatten om tilbagetrækningen af håndspritten fra Seimei, og de mener alle, at det ikke er den rigtige løsning at sende regningen til den lokale virksomhed.

Lennart Damsbo-Andersen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, mener også, der må være en bedre løsning.

- Man (Miljøstyrelsen, red.) burde lade dem sælge det, der er lavet, og så kan de jo ændre emballagen, hvis de vil producere mere håndsprit. Jeg har stået og kigget på dem på apoteket, og de stikker ud - man kan godt se, det er håndsprit, den står jo ikke sammen med de andre drikkevarer. Men der står jo Wish på dem, og det kunne man måske nok forveksle med deres andre produkter. Men ellers synes jeg ikke, der er noget, der indikerer, den kan drikkes. Og når der nu ikke er nogen, der har drukket af dem, så synes jeg, tvivlen skal komme Seimei til gode, og de skal have lov til at sælge dem, der er produceret, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Allan Feldt, direktør og ejer i Seimei, har ikke umiddelbart tænkt sig at fjerne Wish Håndsprit fra hylderne. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgmester er enig

Også borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), mener, at der er noget, der ikke helt stemmer i denne sag.

- Hvis sagen forholder sig, som den er beskrevet fra Allan og Mette (der står bag Seimei, red.), så skyder man ved siden af målet. Man skal måske på sigt have håndspritten over i nogle andre flasker, men dem, der er på markedet, som blev produceret under coronakrisen, de skal have lov til at blive solgt, som de er, mener borgmesteren.

Hvis produktet skal fjernes fra hylderne, og dette ikke står til diskussion, så mener Holger Schou Rasmussen, at der eventuelt bør kigges på en måde, hvorpå regeringen kan kompensere virksomheden for den økonomiske byrde.

- Jeg synes, det er en absurd sag, hvis de skal hives tilbage. Det bliver en stor og urimelig udgift for en mindre virksomhed. Når der ikke er nogen, der har taget fejl af det, så gør man folk dummere, end de er. Jeg gør fødevareministeren og miljøministeren opmærksom på sagen. Håndspritten skulle selvfølgelig trækkes tilbage, hvis folk gik og drak af det, men lige nu er det bare en bureaukrat, der sidder og laver en subjektiv bedømmelse. Der var tale om en ekstraordinær situation, hvor der opstod et behov for det, Seimei gjorde - og det skal de ikke straffes for, udtaler Holger Schou Rasmussen.

  • De blå flasker skal fjernes fra butikkerne, mener Miljøstyrelsen - Seimei er uenig i beslutningen. Foto: Jan Knudsen
  • Seimei omstillede sin produktion fra frugtjuice til håndsprit under coronakrisen. Foto: Jan Knudsen
  • Allan Feldt, direktør og ejer i Seimei, har ikke umiddelbart tænkt sig at fjerne Wish Håndsprit fra hylderne. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet