Skal lære at stå på broen og styre

LOLLAND For Martin Boesen har det altid været helt naturligt at tage fat og give en hjælpende hånd. Som ung gik han blandt andet til atletik, skydning, håndbold og fodbold, men et ødelagt knæ i begyndelsen af 20'erne satte en stopper for spillet på banen. I stedet søgte han trænervejen og har især fokuseret på børnetræning. Den vej har ført ind i hjælpeprojekter, og der er en rød tråd gennem hans liv, hvor han altid gerne tager fat, hvis der er brug for hjælp.

Ved sidste års kommunalvalg stillede han op på den socialdemokratiske liste, og med 367 stemmer hoppede han hele vejen op som partiets nummer tre. Et valg, der betød, at i stedet for den plads som menigt medlem af det nye fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalg, som var hans mål. er han blevet formand for udvalget.

Da Vibeke Grave ringede og fortalte ham, at han var blevet tilbudt formandsposten, tog han imod med ydmyghed, men også lidt tvivl.

- Jeg tænkte først, om jeg virkelig kunne det. Min baggrund er jo ikke specielt politisk, men selvfølgelig kan jeg det. Jeg skal da bare i gang, lyder det fra den nye formand, som samler sit udvalg for første gang på tirsdag.

At Martin Boesen fra begyndelsen af valgkampen havde indstillet sigtekornet på netop det udvalg hænger sammen med hans baggrund. Han kender det lollandske foreningsliv godt gennem sit arbejde som klubrådgiver i DBU Lolland-Falster, men han er også ivrig fisker, jæger, og så går han med metaldetektor.

Kulturlivet er han altså storforbruger af, og som tidligere nævnt giver han også gerne en hjælpende hånd. I mange sammenhænge er det en styrke, men med den nye formandspost er det blevet lidt en udfordring.

- Tidligere har jeg været med på græsset, været on hands i foreningerne, så jeg kunne hjælpe og gøre en forskel, og nu skal jeg hæve mig lidt mere i helikopterperspektiv. Det bliver svært, for jeg kan godt lidt at være helt inde i maskinrummet og være med til at tage fat, forklarer han.

I de næste fire år skal olien skrubbes af hænderne, tvisten smides til side, og døren til maskinrummet lukkes. I stedet stiller han sig op på broen og skal være med til at sætte kursen. Martin Boesen er bevidst om, at det kræver tilvænning.

- Det bliver svært for mig, men jeg skal lære at træde et skridt tilbage, selvom jeg har lyst til at være med til at føre ting ud i livet.

Selvom mange måske forbinder Martin Boesen med Maribo, hvor han i flere år drev Diskotek Mona, så er rødderne oprindeligt vokset ud i Holeby, hvor han har gået i folkeskole. I dag bor han med sin familie i Rødby, og netop det at skabe liv udenfor kommunens to hovedbyer var med til at inspirere ham til at stille op til valget. Det hele skal nemlig ikke handle om Maribo og Nakskov.

I sidste periode blev grundstenene til fire landsbyklynger lagt, og i de næste fire år skal de bygges færdige. Disse landsbyklynger skal netop være med til at holde liv i kommunens mindre byer. På papiret lyder det måske som en let opgave at knytte disse områder mere sammen, men det vil kræve hårdt arbejde.

- Hvis det skal lykkes, er det altafgørende, at der er lokalt ejerskab i landsbyerne, og at foreningerne i de forskellige klynger kan se sig som en del af projektet. Det bliver en spændende opgave, men folk derude skal også se, at det kan blive noget godt, før det vil lykkes.

Martin Boesen er dog ikke i tvivl om, at der er behov for nye måder at gøre tingene på, men han mærker også, at man flere og flere steder er klar til det. Eksempelvis ser han forældre, der i dag er parate til at køre børnene til det rette tilbud.

- Vi kommer fra en tid, hvor der skulle være et tilbud i mit nærområde, før at jeg gik til lige nøjagtig denne fritidsaktivitet. Sådan er det ikke længere. Hvis der er et tilbud med de rigtige personer, trænere og faciliteter, så gør det ikke noget, at der er et opland på 15 til 20 kilometer.

Lige nøjagtigt det scenarium er en af grundtankerne i landsbyklynge-tanken, hvor man i de forskellige dele af klyngerne specialiserer sig i forskellige tilbud, så ikke hver landsby tilbyder det samme.

- Faktisk ser jeg ikke noget problem i, at vi i nogle tilfælde har tilbud, der samler flere landsbyklynger, fordi man har en forening, som er specialister i noget helt specielt, siger Martin Boesen.

For den nye udvalgsformand er der altså allerede udstukket en kurs, hvor de fire klynger er en central havn. Skal der holdes liv i landsbyerne, og også de lidt større byer, er det nemlig vigtigt, at der bliver etableret nogle tilbud derude.

- Ved at rykke ting ud til nogle af vores haller udenfor Maribo og Nakskov er der mulighed for at få mere liv disse steder, og det er vigtigt. Ingen har lyst til at nå derud, hvor vi pludselig skal til at lukke en hal, men vi skal også kunne retfærdiggøre, at de eksisterer.

Skal Martin Boesen give gode råd til de nye landsbyklynger, som hver har fået en pæn pose penge at arbejde med, så er det at tænke ud af boksen og være innovative. Der skal ikke vanetænkning i klyngesamarbejdet.

- I stedet for at tænke på, hvad man gjorde for 20 eller 30 år siden, skal de måske overveje, om der er nye grupper eller tiltag, som de kan se sig selv som en del af og tilbyde i deres område. Vi skal alle turde at tænke nyt.

Ser han generelt på foreningslivet, så ser han også her samarbejder som en vigtig del af fremtiden.

- Personligt tror jeg, at de flerstrengede foreninger er det nye sort, slår Martin Boesen fast.

Han peger på, at der blæser nye vinde i forhold til for 40 år siden, hvor de fleste foreninger ville stå alene og være sig selv.

- I dag hører man mere og mere foreninger, som gerne vil deles om eksempelvis en kassererfunktion eller lignende. Uanset hvilken slags klub eller forening man er, så er arbejdet i bestyrelseslokalet jo meget ens.

Men endnu er skibet knapt nok nået ud af havnen, og kaptajnen er kun lige gået på broen, så hvordan den endelige kurs bliver, må de næste fire år vise.