Annonce
Lolland

Skal placeres i centerbyer

Margrethehusene i Maribo er blandt de nyeste boligbyggerier i kommunen. I fremtiden skal nybyggerier ske i enten Maribo eller Nakskov. Foto: Claus Hansen / Arkivfoto

Byrådsmedlem: - Ældre- og handicapvenligheden skal indtænkes i boligerne, så deciderede ældreboliger på sigt kan udfases.

LOLLAND Når der planlægges nye boliger i Lolland Kommune, skal de bygges i enten Maribo eller Nakskov. Det sagde et flertal i byrådet ja til, da man godkendte kommunens program for almene familie- og ungdomsboliger.

Programmet har været i høring hos almenboligsektorens fælles forum og har i det hele taget fået en grundig behandling inden vedtagelsen, da det på grund af covid-19-situationen blev voldsomt forsinket.

Med det nye program vil man, inden kommunens budget bliver lagt, lave en kvalificeret vurdering af boligsituationen og hvilke behov, der kan være. Efterfølgende vil man melde behov for nybyggeri ud. Efterfølgende vil alle kommunens boligorganisationer kunne byde ind på byggerierne, hvor de vil blive vurderet på baggrund af kriterierne i det vedtagne program.

Det er i disse kriterier, at man slår fast, at nybyggerier kun skal være i de to centerbyer. Ligesom man ser på kvalitet, arkitektur og bæredygtighed.

Venstres Hans Ole Sørensen sagde ved sidste måneds byrådsmøde, at det er en nødvendighed med en sådan drejebog, når man tænker på den rivende udvikling, som Lolland står overfor på boligområdet.

- Ældre- og handicapvenligheden skal indtænkes i boligerne, så deciderede ældreboliger på sigt kan udfases, sagde han.

I Lolland Kommune har befolkningstallet gennem mange år været dalende, og det er vigtigt at have in mente, mente Erik Steffensen (DF).

- Det er vigtigt, at man holder sig for øje, at vi har en befolkningstilbagegang, så vi skal ikke bygge mere end det forventede behov, der måtte være, slog han fast og lagde vægt på, at der ikke ser ud til at være et stort behov for almene nybyggerier i de næste godt 10 år.

Med planen er der også fastlagt et politisk mål om, at man først søger nybyggerier med private investorer, siden blandet byggeri og først som nummer tre et egentligt alment byggeri.

Der var dog ikke opbakning fra hele byrådet. Enhedslisten sagde nej til programmet.

- Vi er altså ikke begejstrede for, at nybyggeri kun skal ske i kommunens to hovedbyer, sagde Bente Borreskov, der mente, at denne plan vil sætte fart på affolkningen af Lollands landdistrikter og oplandsbyer.

Samtidig er partiet heller ikke tilhænger af måden, man vil prioritere nybyggerierne.

- Vi mener, at prioriteringslisten skal være omvendt, så almene boliger er først, eller i det mindste at privat byggeri er sidst.

Begrundelsen slog hun selv fast.

- Privat udlejning er enten meget dyrt eller spekulation, som ender med at give bøvl for kommunen, blandt andet på grund af udlejerens manglende vedligeholdelse. Det er ikke nødvendigvis noget at løbe efter, proklamerede Bente Borreskov.

Partiets ene stemme kunne dog ikke ændre vedtagelsen.

  • Margrethehusene i Maribo er blandt de nyeste boligbyggerier i kommunen. I fremtiden skal nybyggerier ske i enten Maribo eller Nakskov. Foto: Claus Hansen / Arkivfoto
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem