Annonce
Lolland

Slumbolig-udlejer dømt igen

Huset i Horslunde er blevet solgt til et internationalt bosted - men der er ikke skrevet skøde endnu, fortalte den dømte mand i landsretten. "PAS PAA HUNDEN BIDER", står der på skiltet, som også er dekoreret med et dødningehoved. Foto: Jan Knudsen

Landsretten mindskede bøde for at udleje kondemnerede ejendomme.

LOLLAND-FALSTER Han blev dømt i byretten for et år siden, og efter at have anket til landsretten blev han forleden dømt igen.

En 76-årig boligudlejer fra Nordjylland fik dog lidt ud af at anke den dom, han og hans firma med adresse i Stubbekøbing havde fået for blandt andet at udleje kondemnerede ejendomme i Horslunde, Keldernæs og Vester Ulslev. Mens han og firmaet i byretten var blevet dømt til hver at betale 75.000 kroner i bøde, takserede landsretten nemlig forbrydelsen til kun at skulle koste dem 30.000 kroner hver.

Sagen omfattede fire forhold, der alle handlede om huse i ussel stand. Huse, som den dømte og hans firma udlejede, selv om kommunerne havde vurderet, at det var sundhedsfarligt at bo i dem.

Huset i Keldernæs blev lejet ud, selv om Lolland Kommune havde nedlagt et forbud. Foto: Jan Knudsen

Opsynsmand i campingvogn

Forhold et handlede således om et kondemneret hus i Horslunde, som kommunen vurderede, at han og firmaet lod en mand bebo i begyndelsen af 2018. I maj 2018 indskærpede kommunen, at huset var kondemneret, men beboelsen fortsatte alligevel. Derfor var udlejeren og firmaet tiltalt for "forsætligt eller groft uagtsomt" at have ladet huset benytte til beboelse.

I retten gentog den dømte sin forklaring fra byretten og afviste, at der havde boet nogen i huset. I stedet var der tale om, at en opsynsmand havde en campingvogn stående på nabogrunden og skulle holde øje med huset, som han fik lov at opbevare nogle ting i. Og så forklarede han, at ejendommen var blevet overskyllet med klorin og svampedræbende middel, da han havde købt den, så der ikke var flere sundhedsskadelige stoffer i huset end alle andre steder. Og han havde også, sagde han, aftalt med kommunen, at det var tilstrækkeligt.

Overfor det stod en forklaring, som en boligsocial medarbejder i Lolland Kommune havde givet i byretten, og som blev læst op i landsretten. Samt det forhold, at manden selv i en e-mail til kommunen havde skrevet, at en håndværker lejlighedsvist har overnattet i huset.

Ligesom byretten fandt landsretten direktøren og firmaet skyldige. "Den af tiltalte (...) afgivne forklaring for landsretten kan ikke føre til et andet resultat", lyder det i dommen.

Keldernæs-huset. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Skulle sættes i stand

Sagens andet forhold handlede om en ejendom i Vester Ulslev. Guldborgsund Kommune havde udstedt forbud mod beboelse og ophold i huset, men alligevel udlejede manden og firmaet huset.

Også i dette forhold fastholdt den dømte sin forklaring fra byretten: at han havde aftalt med en mand, at han skulle sætte huset i stand, og at kommunen skulle godkende istandsættelsen. Derudover havde de lavet en lejekontrakt, men aftalen var, at manden først skulle flytte ind, når huset var istandsat.

At manden så havde brudt aftalen og var flyttet ind, kunne ikke være den dømtes problem, mente han. Men ligesom byretten fandt den forklaring utroværdig, gjorde landsretten det samme og fandt manden og firmaet skyldige.

Horslunde-huset. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrakt tilbagedateret

Sagens tredje forhold handlede om et hus i Keldernæs. Her havde Lolland Kommune i september 2018 - samme dag, han havde købt huset på tvangsauktion - nedlagt forbud mod "faktisk og retlig råden over ejendommen", men alligevel udlejede han den en måned efter - på en kontrakt, der blev tilbagedateret til nogle dage før tvangsauktionen.

I landsretten forklarede manden, at han havde lavet lejeaftalen allerede inden, han havde købt huset. Og at han havde gjort det klart over for lejerne - et østeuropæisk par - at de skulle forvente, at kommunen krævede, at huset blev istandsat.

Han påstod, at den erklæring, kommunen havde fået fra lejerne om, at lejekontrakten først blev indgået en måned efter, at han havde købt huset, var usand. Det måtte være kommunen, der havde opfordret lejerne til at komme med de usande påstande, hævdede han. Men ligesom byretten fandt den forklaring utroværdig, gjorde landsretten det også, og manden og firmaet blev fundet skyldige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor gammelt er huset?

Det sidste forhold handlede om det hus i Horslunde, der også var omdrejningspunktet i sagens første forhold. Her blev manden og firmaet i byretten dømt for ikke at have efterkommet et påbud om at lovliggøre byggeriet af husets førstesal samt et baghus ved enten at rive ned eller søge om byggetilladelse. Kommunen mener nemlig, at det vil kræve en tilladelse at bruge førstesalen og baghuset til beboelse.

Manden forklarede både i byretten og i landsretten, at huset er så gammelt, at der må være blevet givet en byggetilladelse, og at både førstesalen og baghuset var der, da han købte huset. En byggesagsbehandler fra kommunen forklarede i landsretten, at det afhænger af alderen på en bygning, om der kræves en tilladelse. Derfor har kommunen forsøgt at fastlægge alderen, men det endte med et skøn.

På den baggrund frifandt landsretten manden og firmaet for dette forhold: "Efter bevisførelsen finder landsretten, at der er usikkerhed om grundlaget for påbuddet (...), herunder navnlig i forhold til de faktiske omstændigheder, som kommunen har tillagt vægt i afgørelsen."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen dagbøder alligevel

I byretten udløste dette forhold dagbøder på 1.500 kroner hver 14. dag til firmaet, indtil forholdet var bragt i orden, men den del af dommen slipper firmaet altså nu for. Derfor skal statskassen også betale sagens omkostninger.

I landsretten fortalte manden i øvrigt, at han for tre-fire måneder siden har solgt huset i Horslunde til et internationalt bosted. Der er lavet slutseddel, men ikke skrevet skøde, sagde han og tilføjede, at folkene bag bostedet allerede har overtaget det og har taget kontakt til kommunen om istandsættelsen.

  • Huset i Horslunde er blevet solgt til et internationalt bosted - men der er ikke skrevet skøde endnu, fortalte den dømte mand i landsretten. "PAS PAA HUNDEN BIDER", står der på skiltet, som også er dekoreret med et dødningehoved. Foto: Jan Knudsen
  • Huset i Keldernæs blev lejet ud, selv om Lolland Kommune havde nedlagt et forbud. Foto: Jan Knudsen
  • Keldernæs-huset. Foto: Jan Knudsen
  • Horslunde-huset. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op