Sognepræst: - Kør med Gud

RØDBYHAVN Jeg fik fredag lokket min familie med hen til p-pladsen foran Lalandia for at deltage i den Drive-In Gudstjeneste, som sognepræster fra ni sogne i Maribo Domprostiet havde arrangeret for at imødekomme længslen blandt kirkegængere for igen at holde gudstjeneste.

For hyggens skyld - og for at få forstærket ungernes ellers noget nølende ja til at deltage, havde min mand sørget for kaffe, kanelgifler og sodavand, og så gik turen i solskin ad landeveje og småveje mellem grønne kornmarker og gule rapsmarker. Pludselig slog det os, at det var første gang i ugevis, at vi alle havde været på vej sammen til noget-som-helst.

En p-vagt tog imod ved indgangen til p-pladsen, lige ved lysskiltet som blinkede med beskeden "Lalandia lukker ned", stak os et par foldere med program, dagens salmetekster, og retningslinjer for gudstjenesten og vinkede os videre. I alt indfandt omkring 50 biler sig på p-pladsen frem mod gudstjenestens start klokken 10.30. Parkeret i fem rækker foran den scene, som var stillet op med et stort trækors i en juletræsfod, alter med hvid dug og tre bloklys, omgivet af højtalere.

Til at afvikle gudstjenesten var to teknikere, to kirkesangere, en pianist, tre præster og to p-vagter. Nøjagtig de ti tilladte antal forsamlede. Så alle andre skulle blive i deres biler, og gjorde det næsten også. Én skulle lige ud for at komme ud af jakken, én anden lige sige hej, én tredje optage en video på mobilen.

Under nådehilsen, velkomst og den første salmesang kiggede jeg mig omkring. Også i bilen ved siden af var der medbragt kaffe, noterede jeg mig.

Prædiken blev holdt af sognepræst Jesper Bacher, som gjorde sig tanker om bededagens oprindelse i slutningen af 1600-tallet, hvor man skulle afholde sig fra arbejde, spil og leg, og det var forbudt at foretage rejser, og vores nu, under tiden med corona.

- I 2020 lukkede man Danmark ned på grund af Corona, i 1600-tallet lukkede man Danmark ned på grund af bøn. I begge tilfælde gjorde man det for at passe på Danmark. I begge tilfælde var man motiveret af samfundssind. Nu kræver vi afsprittede hænder, dengang krævede man foldede hænder, men begge dele skete i en højere sags tjeneste. Havde man holdt pressemøder dengang i 1686, ligesom man gør nu om stunder, så forestiller jeg mig kongen i Mette Frederiksens sted og biskop Hans Bagger i Søren Brostrøms sted, sagde han.

Under velsignelsen opfordrede han alle til så vidt muligt at rejse sig lidt i sæderne.

- Og gå - eller kør - med Gud, lød det så slutteligt.