Annonce
Lolland

Sommeraktiviteter stor succes

21 børn prøvede i uge 32 kræfter med badminton i Nakskov Badminton Club. Det har kastet tre nye medlemmer af sig til klubben. Foto: Jan Knudsen/arkiv

1.251 børn og unge deltog ved sommerferieaktiviteter i 34 foreninger i Lolland Kommune.

NAKSKOV Hele 1.251 børn og unge i alderen 5 til 15 år har deltaget i årets sommerferieaktiviteter, som Sportsråd Lolland i samarbejde med Lolland Kommunes kultur- og fritidsforvaltning har stået i spidsen for i skolernes sommerferie.

De mange børn har deltaget i alskens aktiviteter og sportsgrene - hele 48 forskellige af slagsen - fordelt på 34 foreninger eller udbydere.

Før sommerferien gjorde sit indtog, gav Jørgen "Rassi" Rasmussen, koordinator og næstformand i Lolland Sportsråd, udtryk for en drøm om, at deltagerantallet for første gang nogensinde kunne komme over de magiske 1.000 deltagende børn.

- Vi har fået opgjort, at der har været 16.089 aktivitetstimer. Derudover har cirka 25 procent af samtlige børn og unge i kommunen i aldersgruppen deltaget i et eller flere tilbud, konstaterer Jørgen "Rassi" Rasmussen.

- Det kan vi kun være yderst tilfredse med, slår han fast.

Næstformand i Lolland Sportsråd Jørgen Rassi Rasmussen er meget tilfreds med rekorddeltagerantal ved årets sommerferieaktiviteter i Lolland Kommunes foreninger. Foto: Jesper Bøgh/arkiv

Større program næste år

Han fortæller, at udbyderne af tilbuddene senere på måneden får udbetalt et beløb mellem 1.000 kroner og 12.000 kroner efter en regnemetode med aktivitetstimer og reduktion - eksempelvis hvis der har været deltagerbetaling.

- I alt fordeles 170.000 kroner - efter administrationsudgifter fra Sportsråd Lollands side, oplyser Jørgen "Rassi" Rasmussen.

Han giver udtryk for tilfredshed over de mange forskelligartede tilbud, der har været i næsten hele kommunen.

- Og vi har en forhåbning om, at det næste år kan blive et endnu større program. Der er et uudnyttet potentiale, så næste år vil vi prikke nogle på skulderen, om de ikke også vil være udbyder, siger Jørgen "Rassi" Rasmussen.

Udover at skabe en lang række aktivitetstilbud til børn og unge i skolernes sommerferie er det også foreningernes mulighed for at gøre opmærksom på lige præcis deres sportsgren eller tilbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilfredse foreninger

Hele 43 børn og unge havde tilmeldt sig gymnastik i Nakskov Gymnastikforening i ugerne 27 og 28, hvilket formand Susanne Larsen erklærer sig godt tilfreds med.

- Vi har været med tidligere år, og vi får altid nye medlemmer blandt de børn, der deltager i sommerferieaktiviteterne. I år vil jeg anslå, at vi har fået fem-seks nye medlemmer, fortæller Susanne Larsen, der peger på, at Nakskov Gymnastikforening på den måde kan gøre reklame for gymnastik som fritidsaktivitet.

Også formand Rikke Sørensen i Nakskov Svømmeklub anslår, at klubben har fået cirka fem nye medlemmer på baggrund af deltagelsen i sommerferieaktiviteterne.

- Vi havde et fremmøde på op til 40 børn og unge i hele uge 31, men det er svært at sige præcis, hvilken forskel sommerferieaktiviteten gør i forhold til, hvor mange indmeldinger vi får, mener Rikke Sørensen, der peger på, at forældre ofte mener, at svømning kan være en god ting for deres børn at lære.

- Og derudover er der også nogle, der bruger sommerferieaktiviteten som en føler i forhold til, om det nu er noget med svømning, siger Rikke Sørensen.

I Nakskov Badminton Club mener tidligere formand og koordinator, Bjarne Hovmand, at det har været positivt for klubben at have 21 børn og unge til badminton i den gamle sportshal på Bregnevej i uge 32.

- Vi havde håbet, at vi kunne få alle 21 meldt ind i klubben, men det er blevet til tre nye medlemmer. Det er også rigtigt fint. Derudover har vi et par stykker, der også lige skal prøve i de kommende uger, siger Bjarne Hovmand.

- Og når fodbolden stopper, så plejer vi også at få lidt flere nye medlemmer, tilføjer han.

  • 21 børn prøvede i uge 32 kræfter med badminton i Nakskov Badminton Club. Det har kastet tre nye medlemmer af sig til klubben. Foto: Jan Knudsen/arkiv
  • Næstformand i Lolland Sportsråd Jørgen Rassi Rasmussen er meget tilfreds med rekorddeltagerantal ved årets sommerferieaktiviteter i Lolland Kommunes foreninger. Foto: Jesper Bøgh/arkiv
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret