cookie-og-privatlivspolitik
Tegning over ombygningen af nogle af Centerafdelingens lokaler på Blæsenborgmatriklen i Maribo. Her skal kommunens specialbørn samles i en ny specialbørnehave.

2

Billeder

Tegning over ombygningen af nogle af Centerafdelingens lokaler på Blæsenborgmatriklen i Maribo. Her skal kommunens specialbørn samles i en ny specialbørnehave.

Lolland

Specialbørn skal samles ét sted

- Jeg synes, at det er den rigtige løsning - også selvom den giver mere transport for nogle af børnene, siger formand for børne- og skoleudvalg.




26. august 2020 kl. 20:00 Af Rikke Folm Berg

Annonce

LOLLAND Børnehaven Ridderborg i Nakskov er vurderet uegnet til specialbørn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, idet de fysiske rammer ikke tilnærmelsesvist imødekommer deres behov, så de kan stimuleres og udvikle sig.

Børne- og skoleudvalget har derfor flere gange i de senere år drøftet mulige løsninger.

Især to modeller har været i spil. Model A, hvor tilbuddet blev samlet i Maribo ved at lave en tilbygning til Børnehaven Skovtrolden. Model B, hvor et tilbud til specialbørn blev bevaret i både Nakskov og Maribo ved at lave en tilbygning til Trekløveren Natur- og Skovbørnehave.

På det seneste møde i udvalget blev administrationens indstilling om at gå med Model A godkendt. Dog ikke af et enigt udvalg, idet formanden Signe Lund (S) og udvalgets øvrige tre socialdemokrater samt næstformanden Eric Steffensen (DF) var for Model A, mens Tom Larsen (V) og Tine Vinther Clausen (V) ønskede Model B.


For og imod

For Model A talte, at placeringen ville give adgang til Centerafdelingens mange specialpædagogiske faciliteter, som for eksempel et varmtvandsbassin, tekniske hjælpemidler og et sansemotorisk rum. For talte også, at de fleste af børnene efter børnehaven vil skulle gå i skole i Centerafdelingen. Imod talte, at Model A indebærer længere transporttid for specialbørn bosat på Vestlolland.

For Model B talte, at der ville være gode muligheder for at lave en tilbygning i Trekløveren Natur- og Skovbørnehave, ligesom institutionens lege- og læringsrum giver mulighed for, at børn med støtte- og hjælpemidler kan færdes på området. For talte også, at transporttiden ville være uændret. Imod talte, at det ikke ville give mulighed for at lave det "stærke, socialpædagogiske tilbud", som administrationen mener at kunne etablere ved at samle specialbørnene ét udvalgt sted.

Model A og B vurderes at ville koste omtrent det samme.

I den besluttede Model A ligger nu, at specialbørnene, betegnet "de integrerede grupper", samles på Blæsenborgmatriklen gennem ombygning af den del af Centerafdelingen, som støder op til Børnehaven Skovtrolden, så der skabes plads til 16 børn. Tilbuddet ændres desuden fra at være et alment tilbud om integrerede grupper efter dagtilbudslovens §4 til at være en specialbørnehave efter servicelovens §32. Det betyder for eksempel, at specialbørnehaven vil få sin egen forældrebestyrelse, og at kommunen skal sørge for transport. Endelig etableres fælles ledelse af specialbørnehaven og Skovtrolden for at udnytte synergier.

En forbedring af de fysiske rammer for specialbørnene i Børnehaven Riddersborg blev allerede fremlagt som udvalgets anlægsønske nummer et i forbindelse med forhandlinger om budget 2020. Der måtte udvalget dog skuffes, idet der ikke kunne prioriteres penge til det.

Det har siden ændret sig, idet KL og regeringens aftale om fremrykning af anlægsinvesteringer har gjort det muligt at lånefinansiere det længe nærede anlægsønske. På det seneste møde i økonomiudvalget, dagen efter mødet i børne- og skoleudvalget, blev anlægsønsket på 6,770 millioner kroner til gennemførelse af Model A godkendt. Men også her med forbehold fra Venstre, nu i skikkelse af Henrik Høegh og Hans Ole Sørensen.

Formanden for børne- og skoleudvalget føler sig sikker på, at det er den rigtige løsning, der er blevet truffet, selvom Venstre tager forbehold.

- I Riddersborg har de ikke fået den kvalitet, de er berettiget til. Det får de i den nye specialbørnehave, siger Signe Lund.

Læs også artiklen "Bekymret for transporten"



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: NILS JØRGENSEN

Torvet Nykøbing 16. november 2020 kl. 16.03

AF: JOHN WENNERWALD

Goddag til kontantløst samfund 15. november 2020 kl. 21.43

Annonce