Annonce
Lolland

Stenalderen dukker op af søens dyb

På billedet taget af naturvejlederen ses ifølge Bjørnar Måge flere forarbejdede sten: to flækker og flere afslag. Foto: Klaus Bek Nielsen

- Det har været et fantastisk sted at bo. Havde man en stammebåd, man kunne sejle på åløbene og søerne med, var det datidens motorvej.

En gåtur ved eller en kanotur på Maribosøerne kan i disse dage føre til et glimt af søernes fordums placering som knudepunkt for en helt anden "motorvej" end den, vi kender i dag.

Vandstanden i søerne er ekstraordinært lav, så fordums minder, der ellers er dækket af vand, dukker op langs søbredderne.

- Søerne har været centrale knudepunkter i de vandbårne transportveje, man brugte meget i stenalderen, forklarer museumsinspektør hos Museum Lolland-Falster Bjørnar Måge.

Han har selv i sin fritid registreret flere bopladser langs søbredderne ved både Hejrede Sø og Søndersø. For det myldrer med dem.

- Det har været et fantastisk sted at bo. Åløbene fra søerne gik både til Smålandshavet gennem Huns Å i nord og ned syd for Godsted Mose ved Vester Ulslev. Og havde man en stammebåd, var det datidens motorvej. Samtidig har søerne tiltrukket dyr, man kunne jage, fortæller Bjørnar Måge.

Bopladserne var ganske små, da man bosatte sig i familieenheder. Men Bjørnar Måge mener, at der nu findes bevis for, at stenalderfolket mødtes med nabobopladserne i forbindelse med større begivenheder.

- Ellers havde man jo også haft problemer med indavl.

Det er altså vidnesbyrd om disse menneskers liv og levned, der nu dukker op af vandet.

- Hvis man gik rundt om søen hele vejen langs bredden, ville man med garanti finde flere nye bopladser, for årstiden er rigtig god, siger Bjørnar Måge, der dog pointerer, at flere af bredderne er i privat eje.

Senest har naturvejleder Klaus Bek Nielsen lagt fotos af stenalderredskaber i vandkanten på Naturpark Maribosøernes facebookside. Ifølge naturvejlederen kan disse fund ses i vandkanten på de kommunale øer Hestø, Fruerø og Præstø. Det, synes arkæologen, lyder interessant.

- Det er tydeligt på billederne, at dette er sten, der er blevet forarbejdet af mennesker. Der kan ses flere flækker og mange afslag. Jeg kunne jo godt ønske mig, at kommunen så meldte tilbage til museet, når de finder sådan noget. For der er indtil videre ikke gjort fund af bopladser på hverken Fruerø eller Præstø. Hestø er der fundet lidt på, forklarer han.

Vandstanden i Maribosøerne er lav, så stenalder-redskaber er dukket op af vandet på blandt andet Hestø og Fruerø. Foto: Anders Knudsen /arkiv

Ændrede arkæologien

Det er ikke en nyhed, at stenalderfolket var glade for Maribosøerne. Ved udgravningen af det nye erhvervsområde ved afkørsel 48 er der fundet stenalderhuse. Og mange private har gjort fund af bopladser langs bredderne. Lige efter krigen var en tandlæge fra Langeland meget aktiv amatørarkæolog i området. Han registrerede mange fund ved søerne.

Men allerede i midten af 1800-tallet blev der fundet levn fra stenalderbopladser ved Søndersøs bredder. Og et af de første fund blev gjort i en lignende periode med lav vandstand af arkæologen J.J.A. Worsaae.

- Worsaae var på besøg på et af godserne i en tør periode. Han var ude på en ø, der var dukket op, fordi vandstanden var exceptionelt lav. Her fandt han en række slebne genstande. Og det fik ham til, som den første, at inddele stenalderen i en yngre og en ældre periode, som vi kender det i dag. Nu er øen permanent og totalt overgroet. Var den ikke det, ville man kunne finde masser derude, og i skovene ved Søvej lige ud for Worsaaes ø kan man være heldig at finde noget, siger Måge.

Bjørnar Måge opfordrer alle, der gør fund af redskaber eller andet, til at tage et par fotos og registrere fundene hos Museum Lolland-Falster.

- Man må godt tage sådan en flække eller forarbejdet sten med hjem. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi ikke får registreret disse fund. For det er det store billede, der interesserer os. Det fortæller noget om, hvordan området blev brugt dengang, og det giver mig mulighed for at lave gode høringssvar, hvis der er store anlægsarbejder på vej i området, siger han.

Naturligvis er der grænser for, hvad man må tage med hjem. Så dukker der en kæmpe flintøkse eller andet anderledes op af søen, skal man kontakte museet, da det kan være danefæ.

- Jeg synes, at det fortæller en anden side af historien om det smukke område, der er ved Maribosøerne. Hvis man sejler en tur på Søndersø, der hvor der er træer helt ned til bredden, så kan man næsten forestille sig, hvordan de har boet her og roet i deres stammebåde på søen, siger Bjørnar Måge.

Også på dette foto kan det trænede øje se beviser for, at Maribosøerne var et yndet tilholdssted i stenalderen. Den hvide aflange sten til venstre er en flække. Foto: Klaus Bek Nielsen
  • På billedet taget af naturvejlederen ses ifølge Bjørnar Måge flere forarbejdede sten: to flækker og flere afslag. Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Vandstanden i Maribosøerne er lav, så stenalder-redskaber er dukket op af vandet på blandt andet Hestø og Fruerø. Foto: Anders Knudsen /arkiv
  • Også på dette foto kan det trænede øje se beviser for, at Maribosøerne var et yndet tilholdssted i stenalderen. Den hvide aflange sten til venstre er en flække. Foto: Klaus Bek Nielsen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd