Støttefunktioner har båret frugt

MARIBO For andet år i træk har Undervisningsministeriet beregnet, at eleverne fra Maribo Gymnasium klarer sig bedre end forventet ved den afsluttende studentereksamen.

Det sker med udregningen af gymnasiets løfteevne, der tager hensyn til elevernes karakterer fra folkeskolen, køn, alder, herkomst, forældrenes højeste fuldførte uddannelse og indkomst samt familiestatus og adgangsvejen til gymnasiet.

Når alle disse faktorer blev taget i betragtning, var den forventede gennemsnitlige karakter ved sidste års eksamener på Maribo Gymnasium 6,4, men de lokale studenter gik ud med et snit på 6,5. Det er ikke nok til at få betegnelsen positiv løfteevne, men blot betegnelsen neutral, alligevel glæder det rektor Michael Levy Bruus, at eleverne klarer sig bedre end forventet.

I år var Maribo Gymnasium det eneste af landsdelens tre gymnasier, som kom ud med et positivt resultat i løfteevnen, og for Michael Levy Bruus er det ekstra tilfredsstillende, at man på andet år formår at løfte eleverne til et bedre resultat end forventet - også selv om den gennemsnitlige karakter tog et ordentligt dyk i 2018.

For gymnasiets rektor er det ikke muligt at pege på én ting, som har gjort at man i løbet af fem år er gået fra en løfteevne på -0,1 karakterpoint til to år med +0,1 karakterpoint.

- Vi arbejder enormt meget med den enkelte elevs faglige niveau og trivslen på skolen, og en del af grunden til vores løfteevne skal findes i denne kombination, siger Michael Levy Bruus.

Flere elever fremhæver i undersøgelser, at det er en ren og pæn skole, og dermed er det altså ikke kun underviserne, der har betydning for trivslen, men også det tekniske personale. Samtidig har Maribo Gymnasium en størrelse, hvor ingen elever bliver overset.

- Men det handler om det lange, vedholdende og seje træk, som spiller en rolle. For vi kan se en positiv udvikling.

Blandt de lokale elever er der flere, som er de første i familien, der går på gymnasiet, og også nogle, som kommer fra familier, der ikke kan støtte op om undervisning på samme måde som andre. Derfor har Maribo Gymnasium også flere støttefunktioner, og de er også meget vigtige.

- Hvis eleverne har svært ved et fag, er vi positive overfor at lave lektiecafé. Ønsket kan også komme fra den enkelte lærer. For os er det vigtigt at handle hurtigt, hvis der opstår et ønske fra elever eller lærere, og det tror jeg spiller en rolle. Her er ikke langt fra ønske til handling, siger Michael Levy Bruus.

I disse tilfælde betyder gymnasiets størrelse også noget, mener han. Der er nemlig ikke langt fra elev til lærer, elev til rektor eller lærer til rektor. Dermed kan en indsats hurtigt stables på benene, og her vil der være nogle, som er frivillige for den enkelte elev, mens andre vil være obligatoriske.

En af de tiltag, som har vist sig særdeles effektive, er "elev til elev". Her vil elever, der har brug for lidt ekstra hjælp i matematik, blive placeret sammen med en kammerat, så de i fællesskab kan sidde og arbejde med nogle opgaver.

- Der sker noget, når det ikke er lærer til elev-samarbejde, og vi har haft gode erfaringer med dette, forklarer Michael Levy Bruus, og peger også på engelsk, som et andet fag, hvor eleverne har hjulpet hinanden med positive resultater.

Samtidig har gymnasiet fokus på indlæringen. Det betød, at man for tre år siden forbød eleverne at bruge mobiltelefon i timerne. Telefonen bliver afleveret ved timens begyndelse og kan kun bruges i pauserne.

- Eleverne siger selv, at de ikke bliver så distraheret længere, og vi overvejer nu at tage mere førergreb med computerne. Det lyder gammeldags, men jeg tror på, at eleverne lærer meget af at tale sammen, og på godt og ondt kan computerne være en barriere.

For at holde fast i den gode udvikling ved Michael Levy Bruus godt, at skolen er en levende organisme, der hele tiden udvikler sig, og det er der også behov for. Når han ser på eleverne, så er han dog sikker på, at de kan løftes mere, end man gør på nuværende tidspunkt. Potentialet er der.