Annonce
Lolland

Surt & Sødt skal smage af Lolland

Susanne og Martin Rommel er mor og søn, og så står de bag Restaurant Surt & Sødt med mor som forpagter og søn som køkkenchef. Nu lysner det endelig efter coronanedlukningen. Foto: Jan Knudsen

Efter en hård coronastart med nedlukning kunne Martin og Susanne Rommel endelig åbne dørene til Restaurant Surt & Sødt tilbage i maj måned.

NAKSKOV At der skulle gå 14 måneder, før Restaurant Surt & Sødt blev en restaurant med spisende gæster, havde køkkenchef Martin Rommel ikke forudset, da han og hans daværende partner besluttede at overtage de gamle restaurationslokaler i Hotel Harmonien i marts sidste år.

- Det virkede så godt, men vi havde ikke taget højde for, hvilken betydning corona ville få. Vi overtog 1. marts, og ni dage senere var landet lukket. Vi valgte så at bruge den første nedlukning på at sætte lokalet i stand, siger han.

Når man kigger rundt i Restaurant Surt & Sødts lokaler i dag, ses det tydeligt, at der er kælet for indretningsdetaljerne.

Fra birkegrenene, der strækker sig mod loftet, til de mange sylteglas med fermenteret frugt og grønt fortæller rummet en tydelig historie om, at det naturlige er i fokus.

En historie, de to restauratører dog aldrig nåede at få fortalt, inden Danmark igen var lukket:

- Vi ligger sammen med Hotel Harmonien, og det nåede ikke at komme i gang sidste sommer, fordi de blandt andet ikke var færdige med at sætte værelser i stand. Det betød også, at restauranten ikke nåede at komme op at køre, inden restriktionerne igen begyndte at regne ned over os. Her kunne vi mærke, at Danmark tog et skridt baglæns, inden landet lukkede igen, siger Martin Rommel.

Under nedlukningen trak Martin Rommels partner sig, og gode råd manglede nu en stemme. Den skulle dog snart vise sig at være tæt på.

Køkkenchefens egen mor, Susanne Rommel, besluttede nemlig at overtage rollen som forpagter af Restaurant Surt & Sødt, der nu så småt kører i bedste velgående:

- Vi er kommet godt fra start siden 1. maj. Vi kan virkelig mærke, at Hotel Harmonien er på vej op i gear igen, og vi hjælper jo hinanden, siger Susanne Rommel, der er blevet glad for jobbet som direktør for Restaurant Surt og Sødt.

- Det er Martin, der står for maden, men jeg er kontrolfreak, så jeg udfordrer ham en gang imellem, fortæller mor Rommel med et kærligt blik til sønnen.

Lollands lokale råvarer spiller hovedrollen hos Restaurant Surt & Sødt, hvor Martin Rommel er køkkenchef. Foto: Jan Knudsen

Altid lokale råvarer

Når det kommer til maden og råvarerne, er de enige om konceptet. Det skal være lækkert, det må gerne udfordre smagsløgene, og så skal det hele være lokalt:

- Jeg brænder for at skabe madoplevelser hernede. Hvis vi gerne vil ud at spise god mad, hvorfor skal vi så tage over på den anden side af broen? Sådan har det lidt været tidligere, men jeg synes, der er blomstret flere gode restauranter op på Lolland de senere år, siger Martin Rommel.

Godt nok er han født i Valby, men efter 30 år i Lolland Kommune banker hans hjerte for Sydhavsøerne og alle områdets perler:

- Folk er ved at opdage, at vi kan lave mad hernede. Og de gode råvarer ved de allerede, at vi har, for hver gang de vinder priser i København, er det med råvarer fra Lolland, siger han.

Restaurant Surt & Sødt har åbent til frokost og aften alle ugens dage på nær søndag.

Sommergrill på Restaurant Surt & Sødt:
­
Mandag og tirsdag sommeren igennem er der grillaften klokken 17.00-21.00, hvor Surt & Sødt smider forskellig slags kød på grillen og serverer forskellige blandede salater og nye kartofler til.

  • Susanne og Martin Rommel er mor og søn, og så står de bag Restaurant Surt & Sødt med mor som forpagter og søn som køkkenchef. Nu lysner det endelig efter coronanedlukningen. Foto: Jan Knudsen
  • Lollands lokale råvarer spiller hovedrollen hos Restaurant Surt & Sødt, hvor Martin Rommel er køkkenchef. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken