Sygeplejersken fra Søllested drog med "Jutlandia" til en fjern krig

SØLLESTED "Sikken en dag! Men fra skibets side klappede alt fint og programmæssigt, som det skulle. Men hvilken rædsel! Næsten alle patienter var amerikanske og langt de fleste hårdt, hårdt sårede. For at nævne et eksempel - ham, som i morgen skulle have været tilbage i USA efter et års tjeneste uden uheld, blev i går med et vådeskud ramt i venstre fod, så slemt, at Prof. Blixenkrone-Møller besluttede at amputere omgående. Er sådan noget til at forstå!!!"

Ordene er Edith Nybo Jacobsens, skrevet 4. februar 1953 ombord på det danske hospitalsskib "Jutlandia" i farvandet ved Korea. På fastlandet var kampene blusset op langs frontlinjen - og sygeplejersker, læger og "Jutlandias" øvrige mandskab var travlt beskæftiget med at operere, passe og pleje de mange sårede soldater, som med både og helikoptere blev fragtet ud på det danske hospitalsskib.

De mange voldsomme begivenheder er indfanget i blandt andet Edith Nybo Jacobsens dagbøger - og de vidner om en helt anden tilværelse end den, som hun kendte fra sin opvækst hjemme i Søllested.

Her blev hun født i 1922 som datter af den lokale mejeribestyrer. Efter skolen var hun i huset som tjenestepige forskellige steder, inden hun i 1945 søgte ind som sygeplejeelev på Bispebjerg Hospital. I 1948 var Edith Nybo Jacobsen færdiguddannet, tog på højskole, inden hun fik arbejde i henholdsvis Sønderborg og Risskov. I 1951 rejste hun til England og arbejdede i godt et år som sygeplejerske på Royal Surrey County Hospital. Og 20. september 1952 påmønstrede hun "Jutlandia" som medicinsk sygeplejerske på skibets tredje og sidste togt til Korea.

- Uddannelsen som sygeplejerske var på den tid en måde for mange unge kvinder at tage springet fra livet på landet og videre ud i verden.

Det fortæller Helle Juhl, journalist og forfatter, som for nylig i anledning af 70-året for "Jutlandias" afgang fra fredelige Danmark til krigshærgede Korea har skrevet bogen "Jutlandia - krig, kald & kærlighed" med særligt fokus på sygeplejerskerne ombord på "Jutlandia".

- Der er tidligere udgivet flere bøger om "Jutlandia", men mest set fra mændenes perspektiv. For mig var det vigtigt, at det denne gang var kvindernes historie, der blev fortalt, siger Helle Juhl.

Hun indledte arbejdet med bogen med at søge efter dagbøger - og denne research bragte hende blandt andet til Edith Nybo Jacobsens søn på Ærø.

- Han havde hendes lille blå dagbog, som hun skrev i på den første del af togtet. Senere førte hun dagbog i et ringbing, som hendes datter fandt i en kasse hjemme i Rudkøbing. Jeg har med næsten ærefrygt siddet med de originale dagbøger og læst om hendes oplevelser på "Jutlandia". Hun beskriver nogle fantastiske øjebliksbilleder, som er nedfældet kort efter, de er sket, fortæller Helle Juhl.

Sideløbende med uddragene fra Edith Nybo Jacobsens dagbog er der i den nye bog om "Jutlandia" også uddrag fra operationssygeplejerske Gyde Kjestine Rudbecks dagbog.

- Gyde stammer fra Sønderjylland, men hendes dagbog fandt jeg via hendes nevø Mogens Kamper i Nakskov. De to dagbøger beskriver to ret forskellige sygeplejersker, men tegner samlet set et ganske godt billede af tilværelsen som sygeplejerske på "Jutlandia". Tæt på krigens barske realiteter, men også med mange andre oplevelser ombord. Begivenhedsrige og glade dage. Blandt andet mødte Edith jo sin kommende ægtefælle ombord. Han var styrmand på skibet - og de flyttede senere til Ærø, hvor hun efterfølgende tilbragte det meste af arbejdslivet som sygeplejerske, beretter Helle Juhl.

På Ærø lagde Edith Nybo Jacobsen dagbøgerne fra tiden ombord på "Jutlandia" til side - og først nu er de kommet frem i dagslyset igen og er i "Jutlandia - krig, kald & kærlighed" sammen med en righoldig mængde skildringer, beskrivelser og talrige billeder med til at fortælle om den store indsats, som sygeplejerskerne på det hvide hospitalsskib ydede for 70 år siden i en fjern krig.