cookie-og-privatlivspolitik
Arkæologerne og de arkæologistuderende har fået flyttet rigtig meget jord, så nu er de kommet ned til det pæne gulv, der lå i teglovnen. Herpå lagde man de mange tegl, der skulle brændes. Der er også fundet nogle store kalkstykker (forrest), der blev brændt for at kunne bruges til mørtel. Nu skal arkæologerne finde ud af, hvor kalken er brudt henne.

2

Billeder

Arkæologerne og de arkæologistuderende har fået flyttet rigtig meget jord, så nu er de kommet ned til det pæne gulv, der lå i teglovnen. Herpå lagde man de mange tegl, der skulle brændes. Der er også fundet nogle store kalkstykker (forrest), der blev brændt for at kunne bruges til mørtel. Nu skal arkæologerne finde ud af, hvor kalken er brudt henne.
Foto: Claus Hansen

Lolland

Tårnet var et teglværk

Arkæologerne i Lysemose har gjort bemærkelsesværdige fund.




07. juni 2019 kl. 20:10 Af Birgitta Andersen

Annonce

MARIBO - Lige til at starte med var jeg da lidt "øv!" over, at det ikke var et tårn. Men cirka et minut efter blev jeg ret begejstret over vores fund.

Museumsinspektør Leif Plith Lauritsen og de øvrige arkæologer ved udgravningen i Lysemose troede, at en firkantet konstruktion i skovens borganlæg var et befæstningstårn. Men nu, hvor udgravningen har været i gang i halvanden uges tid, er arkæologerne kommet ned til et fint gulv og resterne af nogle meget tynde ydermure.

- Det er gulvet i en stor teglovn, der har været seks meter bred og seks meter dyb, fortæller Leif Plith.

Det nye fund viser, at man inden for borganlægget havde produktionsanlæg med et stort teglværk, hvor tegl og munkesten blev brændt til de store byggerier i området.

- Vi ved endnu ikke, om det er tegl til klostret eller til borganlægget. Men vi har taget nogle prøver af nogle kulrester fra teglværket, og så kan vi muligvis snævre det ind til 1300 eller 1400-tallet, siger arkæolog Lars Sass Jensen.

Den store teglovn var gravet ind i skrænten med tre åbninger ud mod søen. Her har man skubbet brænde ind med nogle store jerndragere. Værket har været uden tag, så man har lagt de ubrændte tegl ned, før man har dækket af med ler og grene.

- Det har fungeret som en kæmpe skorsten. Og man har kunnet brænde tusind sten af gangen, fortæller Lars Sass Jensen.

Havde det været et tårn, ville det ligge ret underligt - bag borganlægget.

- Det ville ikke give meget mening. Det her fund giver en rigtig fed dimension til historien om Grimstrup Borg. Det er ikke bare endnu et befæstningstårn, men et bevis på, at de har haft produktionsvirksomhed.

- Måske har man sejlet leret fra Maribo via Nørresø og så brændt det her, og så brugt det til borgen. Måske har man brugt teglene til klostret og sejlet den anden vej. Vi ved det ikke, siger Leif Plith.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

AF: JOHN WENNERWALD

Kriminelle bandemedlemmer… 24. november 2019 kl. 21.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

Annonce