cookie-og-privatlivspolitik
Huset ved Jernbanestien Lollands udkørsel på Rødbyvej er en af flere brandtomter i Lolland Kommune, som får lov til at stå hen, uden ejeren gør noget.
Huset ved Jernbanestien Lollands udkørsel på Rødbyvej er en af flere brandtomter i Lolland Kommune, som får lov til at stå hen, uden ejeren gør noget.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Til ministeren med brandtomter

Kommune har tidligere rejst problemet med efterladte ruiner - Nu går lokalt valgte folketingsmedlemmer i aktion.




15. november 2019 kl. 15:00 Af John Karlsen

Annonce

LOLLAND Sagen om efterladte brandtomter i Lolland Kommune lander nu på boligminister Kaare Dybvads (S) bord.

Lokale folketingsmedlemmer vil rejse sagen efter Folketidendes omtale forleden. Kommunen ønsker bedre værktøj til at få gjort noget ved de huse, hvor der har været en brand, og ejeren har fået udbetalt forsikringspenge - uden at bruge dem på istandsættelse af huset.

- Skruppelløst, siger folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S).

- Det er ikke rimeligt overfor naboerne til sådan en brandtomt, lyder det fra Kasper Roug (S).

- Det giver absolut anledning til at se lovgivningen efter, hedder det fra René Christensen (DF).

De tre bebuder alle at ville gå til boligministeren med problemet. Også fordi det formentlig ikke kun er i Lolland Kommune, der er problemer med efterladte brandtomter.

Lolland Kommune har selv forsøgt at få øget mulighederne for at forpligte husejere og forsikringsselskaber til, at udbetalte forsikringspenge skal bruges på istandsættelse - eller nedrivning. Nu kommer der politisk håndsrækning.

- Vi er nødt til at bære det her ind til ministeren, siger Kasper Roug.

- Desværre er der boligspekulanter i Danmark, der har kronede dage i provinsen med de billige huse. Langt de fleste bliver brugt til udlejning, men vi ser desværre også, at der er boliger, der bliver købt for derefter at blive efterladt i en årrække, hedder det fra René Christensen.

- Nogle af disse ejendomme går så "desværre" i brand. Her er det vigtigt, at vi lovgivningsmæssigt kan kræve, at en ejendom inden for en overkommelig tid genopbygges eller kondemneres totalt, tilføjer René Christensen.

- Det virker mærkeligt på mig, at forsikringsselskaberne accepterer det her, siger Lennart Damsbo-Andersen.

- Men selvfølgelig ejer forsikringsselskaberne ikke ejendommene - ansvaret er husejerens.

Alligevel ser Lennert Damsbo-Andersen gerne, at forsikringsselskaberne også påtager sig en rolle i løsningen af det generelle problem.

- Det er, som om det er en tendens, der breder sig. Brandhyppigheden i de dårlige huse synes at være højere end i andre huse, siger Damsbo-Andersen.

Han mener, forsikringsselskaberne også skal kunne pålignes et ansvar i de tilfælde, hvor den oplagte løsning er en nedrivning af brandtomten.

- Det er jo vanvittigt, hvis forsikringsselskab og husejer kan blive enige om en erstatningssum - og der så ikke sker noget med brandtomten, siger han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Flere fuldtidssygeplejersker 15. december 2019 kl. 21.28

AF: FRANCOISE ANDERSEN

HÆRVÆRK I RØDBY 15. december 2019 kl. 14.07

AF: BJARKE ROSENKILDE

Indenrigsministerens… 12. december 2019 kl. 23.09

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

Annonce