cookie-og-privatlivspolitik
Henrik Høegh udfordrede Holger Schou Rasmussen ved de seneste to valg, næste år bliver det Tine Vinther Clausen, der er Venstres borgmesterkandidat i Lolland Kommune.

2

Billeder

Henrik Høegh udfordrede Holger Schou Rasmussen ved de seneste to valg, næste år bliver det Tine Vinther Clausen, der er Venstres borgmesterkandidat i Lolland Kommune.
Foto: Ingrid Riis

Lolland

Tine blev kåret til ny borgmesterkandidat

Venstre fik ikke behov for stemmetællerne ved opstillingsmøde.




23. oktober 2020 kl. 15:37 Af Palle Nevad Frandsen

Annonce

MARIBO - Det er en af de vildeste jobsamtaler, jeg nogensinde har været til, og med et meget stort ansættelsesudvalg, lød det fra Tine Vinther Clausen, da hun fik ordet ved Venstres opstillingsmøde i aftes i Bangs Have Pavillonen.

Ansættelsesudvalget, hun hentydede til, var de knap 50 partimedlemmer, der var mødt op for at pege på Venstres borgmesterkandidat ved næste års kommunalvalg. Henrik Høegh meddelte tidligere på måneden, at han stopper i politik efter valget til november næste år. Derfor skulle partiet finde en ny til at udfordre borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Nogen hård jobsamtale blev det dog ikke for Tine Vinther Clausen, der kom i byrådet for tre år siden, og i dag er formand for fritids- og kulturudvalget. Bangs Have Pavillonen genlød nemlig af en larmende tavshed, da først formand Benny Damgaard og siden dirigent Hans Ole Sørensen spurgte, om andre ønskede at stille op. Der blev ikke valgt en borgmesterkandidat, hun blev kåret.

Ønsket for Tine Vinther Clausen er mere indflydelse til Venstre end i dag. Socialdemokratiet har med SF's ene mandat flertal i byrådet og kan få de sager igennem, som partiet ønsker.

- Det er bekymrende for det lokale demokrati, at det ser ud, som det gør, sagde Tine Vinther Clausen i det, der blev en sejrstale frem for en jobsamtale.

I sine tre år i byrådet har hun arbejdet hårdt for samarbejde på tværs af både politiske udvalg samt kommunale sektorer, og der er sået en masse frø, der også er begyndt at spire.

- Det er os i Venstre, der har født ideerne, og det er os, der har trukket beslutningerne igennem, og det er os, der sikrer, at løsningerne bliver forankret hos borgerne, de frivillige og ildsjælene, slog hun fast.

Til sidst bekendtgjorde hun, at det skal være slut med at stå med hatten i hånden, men at det er tid til at tage ja-hatten på. Og det gjorde hun.

Hvem der vil gøre Tine Vinther Clausen selskab på Venstres liste afgøres ved et nyt opstillingsmøde til maj næste år.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce