Annonce
Lolland

Udvalgsformand: - Vi bliver nødt til at gøre noget

Formand for ældre- og sundhedsudvalget Tom Larsen (V) forklarer beslutningen om at ændre i vaskeordningen. Foto: Jan Knudsen

Det er svært at rekruttere varme hænder til ældreplejen i Lolland Kommune - derfor bliver tøjvasken sendt afsted til Sjælland.

LOLLAND Der er ikke varme hænder nok at få i Lolland Kommune. Derfor handler den nyligt igangsatte vaskeordning for de visiterede borgere i kommunen om at sørge for, at det plejepersonale, der er ansat, bruger mest muligt af deres tid på kerneopgaverne.

Det er ræsonnementet bag beslutningen om at gå fra tøjvask på adressen til tøjvask på et professionelt vaskeri.

- Nu er det et år siden, vi tog beslutningen om at ændre på ordningen. Vi mangler medarbejdere i ældreplejen, og vi er nødt til at sige, hvad er det allervigtigste for os at være sikre på, at der er personale til? Personlig pleje. Det er nok den største årsag til, at vi gjorde det. Vi ved godt, hvor meget tid der går til at vaske tøj, og de hænder kan vi bruge i den personlige pleje nu.

- Vi har brugt alt for mange penge på vikarbureauer, og nu er vi nødsaget til at tage nogle grundige drøftelser om det, når vi mangler arbejdskraft, og det betød, vi traf denne beslutning, forklarer Tom Larsen (V), formand for ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune.

Det er nemlig svært at lokke plejepersonale som social- og sundhedshjælpere og assistenter til.

For få varme hænder

Da beslutningen om at udlicitere tøjvasken for kommunens ældre blev truffet for mere end et år siden, stod det rigtig grelt til, forklarer Tom Larsen.

- Vi er nødt til at kigge på de udfordringer, vi står med på den lange bane - derfor er vi gået over på en stille og rolig måde. Det er ikke gjort som en spareøvelse, men vi bliver nødt til at se på, hvad vi kan gøre for at få vores personale til at lave mest muligt af det arbejde, der er allervigtigst.

- Pengene er vi selvfølgelig også presset på, men baggrunden for beslutningen er, at vi ikke har hænder nok. Vi havde op mod 60 ledige stillinger, da vi traf beslutningen, og vi bliver nødt til at se fremad, forklarer formanden for ældre- og sundhedsudvalget.

Der venter nemlig endnu større udfordringer forude.

- Vi kan se, at vi i fremtiden kommer til at have endnu flere ældre, og at det nok ikke bliver lettere at tiltrække arbejdskraft, og derfor bliver vi nødt til at sikre, at kerneopgaverne i ældreplejen bliver dækket.

Den visiterede vaskeordning har hidtil fungeret ved, at plejepersonalet kommer ud til borgerne i deres private hjem og vasker tøjet. Men nu skal de varme hænder, der er i undertal i Lolland Kommune, bruge deres tid på personlig pleje - derfor er virksomheden Berendsen hyret ind til at tage sig af vasketøjet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil rekruttere mere

Lolland Kommune arbejder dog med at tiltrække nye medarbejdere.

- Ledelsesmæssigt gør man en masse for at skaffe arbejdskraft - lige nu gør vi meget på uddannelsessiden med den nye sosu-hjælperlinje og med et introforløb i Nakskov. Vi har været i dialog med skolen om at lave nogle forløb i Nakskov, så det bliver mere attraktivt at læse, mens man bor i Nakskov, forklarer Tom Larsen.

Han er godt klar over, at det for nogle borgere kan føles som en forringelse af den service, de modtager.

- Vi stoppede også med at smøre mad hjemme hos folk sidste år. Det var også for at sikre, at de varme hænder bruges på pleje og ikke praktiske gøremål. Mange kan godt forstå beslutningen, men det er svært at få det kommunikeret ud på den rigtige måde. Der skal vi gøre det bedre. Det er en meget bred målgruppe, vi skal tale til, og der er stor forskel på, hvad de har behov for, siger han.

Læs også artiklen "Ny vaskeordning - flere undrer sig"

og "Ser potentiale i vaskeordning"

  • Formand for ældre- og sundhedsudvalget Tom Larsen (V) forklarer beslutningen om at ændre i vaskeordningen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket