cookie-og-privatlivspolitik
Tre af boligerne i Sognefogedvænget bliver i dag ikke længere lejet ud, da de er i så dårlig stand, at de ikke kan lejes ud.

3

Billeder

Tre af boligerne i Sognefogedvænget bliver i dag ikke længere lejet ud, da de er i så dårlig stand, at de ikke kan lejes ud.
Foto: Anders Knudsen/arkiv

Lolland

Uenige om mødedeltagelse til projekt

Boligforeningen Lolland har holdt møder om renoveringsprojekt i Sognefogedvænget uden bestyrelsesrepræsentanter, mener man i Sognefogedvænget.




13. april 2021 kl. 18:10 Af Peter Levinsen Hansen

FAKTA
Afdelingen Sognefogedvænget i Rødbyhavn består i dag af 84 lejemål i to etager, hvor nogle lejemål er nedlagt grundet deres dårlige stand. Renoveringsprojektet i Sognefogedvænget vil halvere dette antal til 42 lejemål.

RØDBYHAVN Boligselskabet Sognefogedvænget er blevet informeret om det kommende renoveringsprojekt hele vejen, mener man hos Boligforeningen Lolland, men det er man uenig i hos Sognefogedvænget.

På et styringsdialogmøde 11. december sidste år blev organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Sognefogedvænget præsenteret for renoveringsplanen samt beboerhåndtering og godkendelse, fortæller Boligforeningen Lolland. På mødet var både repræsentanter fra Boligselskabet Sognefogedvænget, Boligforeningen Lolland samt Lolland Kommune til stede.

På dette møde blev blandt andet fremlagt en videre plan for individuelle og fælles møder i Sognefogedvænget i forhold til blandt andet genhusning og selve renoveringsprojektet. Her blev, ifølge mødereferatet, også nævnt de fleksible udlejningsregler, der har kastet grus i maskineriet for gennemførelsen af renoveringsprojektet. Under udlejningsreglerne er de nuværende beboere nemlig ikke sikret at få lov til at vende tilbage, da blandt andet folk i arbejde springer frem i ventelisterne på de almene boliger.

Men det er dog ikke dette møde, man mener at være gået glip af, fortæller formand for organisationsbestyrelsen i Sognefogedvænget Allan Jørgensen. Imellem byggemøder 24. juni og 2. december sidste år har der ikke været nogen møder, hvor Sognefogedvænget har deltaget.

- Og til sådan et stort projekt har der jo været mere end to møder, fortæller Allan Jørgensen.

Annonce

I september måned har der blandt andet været et møde uden deltagelse af Sognefogedvængets repræsentanter. Men det møde var kun mellem bygherrerådgivere og arkitekter, fortæller man hos Boligforeningen Lolland.

- Der har selvfølgelig været nogle møder, fordi der er mange tekniske spørgsmål, der skal afklares. Under normale omstændigheder er det ikke noget, man inviterer bygningsejere eller lejere med til, fordi det er noget, byggeteknikerne afklarer. Hvad er teknisk ladsiggørligt og forsvarligt. De skal ikke sidde og drøfte nogle tekniske specifikationer, fordi så bliver både lejere og vi utrygge, fortæller direktør i Boligforeningen Lolland Carl Dreyer og fortsætter:

- Så Kuben Management og Søren Friis Arkitekter skal drøfte, hvad vil være nødvendigt her, og så må de gå til kunden og spørge, hvad synes I. Og hvad der er teknisk nødvendig ved hverken vi eller Sognefogedvænget jo noget om.

Hos Boligforeningen Lolland er man også ked af, at sagen har skabt så stor splittelse mellem de to parter.

- Vores eneste interesse fra Boligforeningen Lolland er at få projektet færdigt så hurtigt så muligt og få udlejet så mange så muligt. Vi vil sådan set gerne have beboerne tilbage igen. Vi har intet imod dem. Vi er bare nødt til at konstatere, at kommunen vil putte penge i maskinen, og derfor vil de også bestemme noget af musikken. Det er vi nødt til at efterleve, fortæller Carl Dreyer.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

Annonce

ANNONCE