Annonce
Lolland

V siger nej til højhuse

Højhusprojekt i Maribo sendes nu i høring. Foto: Lolland Kommunes ideoplæg

Borgernes protester har gjort en forskel.

MARIBO På et gruppemøde mandag blev byrådsmedlemmerne hos Venstre enige om at vende tomlen ned for det foreslåede højhusbyggeri på Søndre Boulevard.

Det fortæller gruppeformand Henrik Høegh.

- Vi tager det alvorligt, når så mange borgere engagerer sig, og jeg har også haft tid til at læse en del af deres indsigelser, siger Henrik Høegh.

- Der er mange gode begrundelser fra borgerne, og jeg tager hatten af for deres arbejde.

Højhus-projektet så dagens lys i juni sidste år, hvor entreprenør Torben Skab sammen med Boligforeningen Lolland præsenterede planerne for tre højhuse på op til 30 meters højde placeret på Søndre Boulevard. Der mangler lejeboliger i kommunen, og der mangler attraktive ejerboliger, og højhusene skulle kombinere de to ting.

Da Lolland Kommune sendte projektet ud som idéoplæg, blev det straks mødt af stor modstand. Lone Minkkinen satte gang i en underskriftsindsamling mod idéen og fik indsamlet omkring 536 underskrifter mod højhusene.

Det var disse underskrifter, med tilhørende begrundelser, som Venstre kunne bruge som baggrund ved mandagens gruppemøde, og her stod det klart, at de lokale byrødder ikke kan anbefale et højhusbyggeri på Søndre Boulevard.

Området ser partiet dog gerne brugt til beboelse, men der skal ses med nye øjne, og Venstre anbefaler, at man lader en lokal arkitekt komme med et forslag til passende byggeri.

Byggeri i to til fire etager

- Vi ser gerne, at der bliver foreslået noget, hvor der ud mod Søndre Boulevard bygges i to etager, og så måske stigende i trappeform til fire etager tættest på sundhedscentret, forklarer Henrik Høegh.

Samtidig skal der også kigges på problematikken omkring parkeringspladser ved sundhedscentret, for der vil være behov for flere parkeringsmuligheder, da der allerede i dag er udfordringer for besøgende i centrets klinikker.

Hvad et nyt byggeri skal indeholde på Søndre Boulevard, har Venstre til gengæld ingen holdning til. Det ser man også gerne et forslag om. Det afviste idéforslag talte om både almene boliger, private lejemål og ejerlejligheder, men fra borgernes side har der også været tale om muligheden for ollekolle eller lignende ældrevenlige byggerier.

Et nej til højhuse på Søndre Boulevard er for Venstre et generelt nej til højhuse.

- Vi støtter ikke højhusbyggerier, slår Henrik Høegh fast.

Der var ellers bud på at bygge i højden i Maribos vestlige ende, men heller ikke højhuse ved Nørresø eller omkring Balling-Engelsen ser ud til at kunne få opbakning fra Venstre.

Hos Socialdemokratiet har der endnu ikke været gruppemøde, det finder først sted i næste uge, men gruppeformand Vibeke Grave tænker ikke, at der kommer en samlet udmelding fra partiet, før sagen atter har været behandlet i teknisk udvalg. Her forventes den at være på dagsordenen ved mødet i næste måned.

- Men det kunne være spændende med flere idéer på bordet, siger gruppeformanden.

Vibeke Grave påpeger dog, at man ikke kan forhindre folk i at få idéer, og det var blot en idé fra en investor, som er blevet afprøvet med høringen.

Læs også artiklen "Glæder sig over at Venstre lyttede" i onsdagens Folketidende.

  • Højhusprojekt i Maribo sendes nu i høring. Foto: Lolland Kommunes ideoplæg
Annonce
Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken