cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Per Houby, arkivfoto

Lolland

Vaccineindsats bredes ud

Nye udfordringer er dukket op i arbejdet med at vaccinere folk.




05. maj 2021 kl. 06:00 Af David Arnholm

LOLLAND Dag for dag bliver flere og flere borgere i Lolland Kommune vaccineret. Og i kommunen glæder man sig over, at der er åbnet et vaccinationscenter i Nakskov.

Men indsatsen møder også bump på vejen. Det gælder for eksempel i forhold til kommunens sundhedspersonale. Oprindeligt var frontpersonale prioriteret til at få en plads langt fremme i køen, Men det er der nu blevet ændret på, så kun den del af frontpersonalet, der er helt særligt udsat, bliver prioriteret. Og det er ikke ret mange.

- Vi har formentlig en håndfuld sygeplejersker, som løser opgaver, der falder ind under de kriterier, mener kommunens ældre- og sundhedschef, Søren Wollesen, der havde foretrukket, at alt frontpersonalet var blevet prioriteret.

Men nu må en stor del af medarbejderne altså indstille sig på, at de først bliver vaccineret, når det er deres aldersgruppes tur.

Her er man som bekendt begyndt med beboere i plejeboliger og er fortsat med personer over 65 år, der får personlig pleje, inden man er gået videre til alle over 85 år. Men i Lolland Kommune har man konstateret, at der er omkring 500 borgere over 75 år, som ikke har booket tid til at blive vaccineret - også selv om kommunen har været i kontakt med en stor del af dem.

Annonce

- Omkring 100 af dem har sagt, de ikke er interesseret i at blive vaccineret, fortæller Søren Wollesen, der ikke kan sige med sikkerhed, hvorfor de resterende 400 ikke er blevet vaccineret.

- Der er sikkert mange individuelle grunde, siger han og nævner, at afstanden til vaccinationsstederne kan være en forklaring.

Og her spiller det ind, at vaccinationscentret i Maribo kun giver én type vaccine. Er det en anden type, man skal have, har man måttet tage til eksempelvis Nykøbing.

- Men der er langt fra Nakskov til Nykøbing og tilbage. Nogle har ganske enkelt ikke kunnet overskue at køre, så jeg vil tro, at en del afventer, at det kommer tættere på, bemæker Søren Wollesen, som derfor glæder sig over, at der nu er åbnet et vaccinationscenter i Nakskov.

Hjemløse er en anden gruppe af borgere, som det også kan kræve en særlig indsats at få vaccineret. Og her opstod et nyt problem i går.

Annonce

Hjemløse skulle nemlig tilbydes Johnson & Johnson-vaccinen, da den kun indebærer ét stik i stedet for to omgange med ugers mellemrum. Men i går besluttede Sundhedsstyrelsen at droppe Johnson & Johnson-vaccinen.

Derfor vil kommunen nu gå i gang med en målrettet indsats for at tilbyde vaccine til hjemløse. Og på samme vis er der en gruppe af andre udsatte, som det har været svært at komme i kontakt med, og som derfor skal nås på nye måder.

- Vi skal se på, om vi kan komme lidt bredere ud til dem, der ikke er på Facebook eller læser aviser. De kommer formentlig hos købmanden, så det kan være, vi kan have nogle plakater, hvor vi fortæller, at de kan ringe på det og det nummer, nævner han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE