Annonce
Ugeavisen Lolland

Det maritime Bandholm

Bandholm Havn rummer masser af historier om skibe og de brave folk, der har slidt ryggene runde gennem tiden. Foto: Daniel Brøns

Redaktionen har modtaget denne hyggelige fortælling fra Poul V. Jørgensen, der var dreng i Bandholm i 1936 og kan berette en masse om havnens liv og historie.

Når man snakker småskibe, er det mest Marstal på Ærø man hører om, men Bandholm har altså også en fortid med hjemhørende skippere, redere og småskibe. Lad mig nævne et par jeg har kendt til, bl.a. Anjobi (opkaldt efter Børnene Anni, John & Birthe) på 90 tdw ejet af K.A.B Merkel. Evy Krull på 74 tdw ejet af, P.C.K Petersen. Pioneer på 195 tdw og Palo på 180 tdw - begge ejet af Orla Nielsen Rederiselskabet Femø i Strandparken 13. Jeg var udmønstret som dæksdreng med sidstnævnte Palo i 1953. Vi skal da ikke glemme "Postdamperen" Femøsund der er bygget i 1931 i Frederikshavn, den tog hele turen rundt til Askø, Fejø og Femø, vistnok 3-4 gange om dagen. Den havde plads i hjørnet i inderhavnen ved toldboden.

Og så var der sukkerbådene, som tilhørte, De Danske Sukkerfabrikker: Adolph 267 tdw, Gustav 254 tdw , Henriette 379 tdw,Toto 199 tdw, Erik 314 tdw & Carl 318 tdw. Jeg kendte skibene, idet min far og farfar arbejdede her med losning & lastning ved deres plads midt på vestkajen. De kom i en strid strøm med Kalk fra Faxe, som blev losset over i jernbanevogne - meget med håndkraft. Kalkstenene blev hevet op i baljer med skibets spil og bomme - og op i trillebøre, der stod parat på et stillads i jernbanevognens højde. De blev så trillet ind i banevognene og stablet op med håndkraft.

Når der skulle lastes råsukker fra jernbanevognene, var det bare modsat. De store sukkersække blev "slisket" ned fra stilladset og i frit fald til bunden af lasten. De første sække blev brugt til at bygge et mandshøj sækketårn til at lande de efterfølgende sække på. Og så kom pukkelarbejdet med at stable sukkersækkene rundt i lastrummet. Det kan mange gamle Bandholmer's rygge tale med om. Der gik tit mange sække i stykker når de ramte bunden ved laste-opstarten. Ellers "hjalp" havnearbejderne med det. De fleste havde store "skorpemagasiner" - brune papmaché madkasser - der kunne rumme ca. 1½ kg. Og de havde altid en sæk med brunt sukker hjemme i spisekammeret.

Bandholm har da også en bådebygger tradition. Allerede i 1845 byggede skibsbygmester H. J. Møller en 2- mastet skonnert på 71,9 fods længde med navnet "Familiens Haab". I 1847 bliver der bygget en 2-mastet jagtgalease på 64,9 fods længde med navnet "Nicoline. I 1868 ombygges en Jagt på Bandholm værft med navnet Bertha, der i 1862 blev bygget i Kiel. I lidt nyere tid - 1920 - byggede skibsbygmester Albert Clausen en 4-mastet sletskonnert på ikke mindre end 137,8 fod med navnet "Knuthenborg". I 1921 byggede han yachten " Valkyrien". Hans søn P. Clausen byggede i 1931 færgen "Ørnen" til Kragenæs/ Fejø overfarten.

Havnen og værftet havde i min barndom en ophalerbeding til 10 tons og en byggebeding til 500 tons. I min tid er der ikke lavet nybygninger på Bandholm Værft.

Vi skal ikke glemme vores berømte Bådkonstruktør Knud Olsen, der allerede i starten af krigen begyndte konstruere og bygge både og har har sat sine fingeraftryk mange steder i det maritime. Blandt andet OK-jollen, Nordisk Folkebåd, Bandholm Bådene og Jupiter Motorbådene. Han døde i 2010, 90 år gammel. Hans søn, Ingeniør og Yagtdesigner Lars Olsen har i dag CDE Danish Marine Design i Dragør.

Der er masser af andre historier om Bandholm havn, omkring de store korn-pakhuse, de store håndoplagte kornsække stakke på pladserne ved havnen ved høsttid, kulbådene, melasse tankbådene, fiskerne og fiskeeksporten, de oplagte skibe under krigen - så nyd havnen og dens historie, når du kommer forbi.

  • Bandholm Havn rummer masser af historier om skibe og de brave folk, der har slidt ryggene runde gennem tiden. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget