Annonce
Ugeavisen Lolland

Det perfekte el-partnerskab

De to makkere Dennis Antonisen (tv) og Henrik Pedersen i et roligt øjeblik. Foto: Daniel Brøns

Henrik Pedersen og Dennis Antonisen har drevet Østergades El sammen i otte år.

- Når en kunde ringer med et akut problem, siger vi aldrig nej. Det er nok en af de væsentligste grunde til, at kunderne husker os - og altid ringer til os, når der er et problem.

Sådan lyder det fra elinstallatør Henrik Pedersen, når man spørger ham om årsagen til, at Østergades El altid har tilstrækkeligt med opgaver til at holde de mellem 4 og 6 mand beskæftiget, som løbende er tilknyttet forretningen.

I 2011 tog Henrik Pedersen sin medarbejder Dennis Antonisen ind som partner i virksomheden, det har på mange måder givet rigtigt god ro på forretningen.

- Det er hårdt at være selvstændig, hvis man ikke kan overlade stafetten til en anden, så når jeg skal på ferie, ved jeg, at der er en anden, der drifter det hele og kender de samme ting som mig, siger Henrik Pedersen, der tilføjer, at man så også skal dele gevinsten - eller tabet i et dårligt år.

Tab er det dog ikke blevet til siden Henrik Pedersen i 2008 gik konkurs i finanskrisen, da han drev virksomhed sammen med Mogens Hansen, der nu er gået på efterløn.

- Det var en sjov tid, men 17 mand var alt for meget, og man tjente ikke penge på det. Så da krisen kom, kunne det pludselig ikke bære, siger den 45-årige elinstallatør, der i dag er en del af en virksomhed, der er langt mere sund. Som Dennis Antonisen siger:

- Vi vil hellere være lidt færre, og så have travlt ind imellem, end pludselig at mangle opgaver. Men planlægning er alt, og derfor sørger vi for, at der er en lille smule plads til det uforudsete også, siger den 35-årige installatør, der dog erkender, at det kræver lidt mere at være selvstændig end at være lønmodtager.

- Der er ikke noget med, at jeg arbejder 80 timer om ugen, som man hører andre steder. Vi skal jo holde til pensionsalderen, og så går det ikke. Men jeg sidder ofte om aftenen og bestiller materialer og den slags, så lige præcis 37 timer kan vi ikke nøjes med, siger installatøren, der ligesom Henrik Pedersen også indimellem må ud i weekenden.

- Men så husker vi også at afspadsere senere, så vi har et privatliv ved siden af, siger Dennis Antonisen, der ligesom Henrik bor i Maribo, så de hurtigt kan rykke ud til opgaverne, som han synes er herligt alsidige.

- Vi har en perfekt fordeling af opgaver til private, virksomheder, det offentlige, boligforeninger og landbrug, så det ene øjeblik står du og sætter en PH-lampe op i en fin stue, mens du i det næste står i en larmende svinestald og sætter LED-belysning op. Det er det fine ved jobbet, siger han og fastslår, at virksomheden fortsætter sin strategi med at lave god service.

  • De to makkere Dennis Antonisen (tv) og Henrik Pedersen i et roligt øjeblik. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op