cookie-og-privatlivspolitik
Det er en myte, at ældre bilister er farlige bilister, men det er fakta, at det er vigtigt at holde sine kørefærdigheder ved lige.
Det er en myte, at ældre bilister er farlige bilister, men det er fakta, at det er vigtigt at holde sine kørefærdigheder ved lige.
Foto: GF Fonden

Lollands-Posten

Få aflivet myterne om seniorers kørsel

Der er mange myter om seniorers kørsel - men også meget usikkerhed om reglerne. Den lokale afdeling af Ældre Sagen sætter sammen med GF Forsikrings fond, GF Fonden, fokus på seniorers trafiksikkerhed ved et oplysningsmøde.




02. januar 2019 kl. 11:16 Af Daniel Brøns

Annonce

Ifølge forskning på DTU er der mange myter - og meget usikkerhed, når det gælder trafik og ældre trafikanter. En af myterne er, at ældre mennesker er en lille trafikantgruppe, men der bliver flere af dem i takt med levealderen - og gruppen vokser. En anden myte er, at de ældre er meget ens, men faktisk er gruppen meget mere heterogen og mangfoldig, end man måske tror. Alder, køn, helbred, funktionelt niveau, bopæl og kulturel baggrund er faktorer, der påvirker vedkommendes risikoprofil.


Transport giver trivsel

En myte er også, at de ældre bare kan tage bussen, men forskning viser, at ældre bor spredt, og at det er vigtigt for trivslen - og helbreddet - at kunne transportere sig rundt og være aktive. Endelig er det - delvist - kun en myte, at de ældre trafikanter har en høj uheldsrisiko - og er farlige trafikanter. Men typisk er ældre trafikanter ifølge DTU dygtige til at køre bil og gode til at vise hensyn, fordi de har lang erfaring i trafikken, og fordi de ikke er særlig risikovillige. Til gengæld er ældre trafikanter mere skrøbelige, så når de bliver involveret i en ulykke, har de større risiko for at dø eller blive skadet.


Kom til foredrag

Vil du vide mere, så er der god god grund til at sætte kryds i kalenderen tirsdag 15. januar. Her kan seniorbilister nemlig få tips og gode råd til, hvordan de bliver ved med at være sikre i trafikken.

- Vi har sammen med Ældre Sagens lokale afdeling taget initiativ til et foredrag, og GF Fonden er inviteret til at fortælle om, hvad man som seniorbilist kan gøre for at holde sine kørefærdigheder ved lige, fortæller Morten Jensen fra GF Forsikring.

Foredraget handler også om, hvordan man skal forholde sig, når kørekortet skal fornyes.

Det er gratis, og det foregår tirsdag 15. januar fra klokken 14 til 16 på Kulturforsyningen, Voldgade 1 i Nykøbing F. Tilmelding senest fredag 11. januar til Ældre Sagen, Kirsten Skovlund Hansen på telefon 2386 3953.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce