cookie-og-privatlivspolitik
Familiestøtten indføres nu i Lolland Kommune.
Familiestøtten indføres nu i Lolland Kommune.
Foto: pr

Lollands-Posten

Familier støtter hinanden

"Familiestøtten" matcher økonomisk udsatte børnefamilier med økonomisk stærke.




11. oktober 2019 kl. 06:55 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

Tanken bag er enkel. Ressourcestærke familier donerer løbende tøj og legetøj til den udsatte familie og bliver matchet, så de har børn af samme køn, men et par år ældre. Der vil derfor altid være alderssvarende tøj og legetøj at arve for den udsatte familie.

Gruppen af familier, der har behov for hjælp, er stadigt stigende. Familierne er meget forskellige og lever alle under forskellige omstændigheder, men fælles for dem er, at de ikke har råd til at købe de mest basale ting, der er brug for, til deres børn. Det gælder generelt for hele landet, og det gælder især i landdistriktskommuner som Lolland, forklarer formand for Børne- og Skoleudvalget Signe Lund om baggrunden for aftalen med Familiestøtten, der løber i foreløbig to år.

- Jeg håber, at der bliver taget godt imod tilbuddet. Både fra de familier, som har brug for hjælp, og for de familier, der gerne vil hjælpe, for vi ved, at behovet er der, siger Signe Lund.

Familiestøtten begyndte som et lokalt initiativ i Køge startet af Sanna Rasmussen i oktober 2013.

Hvis man som familie godt kunne tænke sig en donationsfamilie, eller hvis man gerne vil hjælpe, kan man læse mere på Familiestøttens hjemmeside www.familiestoetten.dk



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce