Annonce
Ugeavisen Lolland

Glade fødder udvider

Simon og Helle Køser - det nye makkerpar, når det gælder "Glade fødder" på Lolland. Foto: Daniel Brøns

Efter 22 år som fodplejer på Lolland udvider Helle Bloch Køser. Fodplejererhvervet er gået i arv, og hendes søn Simon bliver fremover klinikkens udkørende fodhjælper.

Med alderen kommer fodproblemer. Og på Lolland bliver der for tiden flere og flere ældre, og det presser kapaciteten på en af områdets mest erfarne fodklinikker "Glade Fødder" i Rødby, hvor ejeren Helle Køser har haft svært ved at følge med.

- Der har været perioder, hvor jeg har arbejdet lidt for meget, for at kunne følge med, så jeg blev rigtigt glad, da Simon fortalte, at han havde lyst til at lære mit fag og arbejde sammen med mig, siger Helle Køser, der i en lang periode har kigget med i bøgerne, når den nu 26-årige Simon Køser kom hjem fra studiet i København med lærebøger og opgaver, som har engageret ham utroligt meget. I dag har han mere end 400 behandlinger bag sig, og er utroligt glad for sit valg.

- Jeg har prøvet forskellige ting i mit arbejdsliv, og til sidst gik det op for mig, at min mors arbejde jo netop er det, som jeg allerhelst vil. Jeg kan se, at det er et fag, der gør en stor forskel for andre mennesker, fordi god fodpleje giver både velvære og øget livskvalitet, siger Simon Køser, der suppleres af sin læremester:

- Fodpleje handler først og fremmest om at være god til sit håndværk, så jeg blev rigtig glad, da jeg kunne se, at Simon virkelig er både fagnørd og god til sit håndværk, siger hun og fortæller, at problemløsningen er meget bred og handler om alt fra massage til hjælp til gigtpatienter, patienter med nedgroede negle, hård hud, ligtorne, generelt skønhedspleje - og meget andet.

Spar det ikke

Helle Køser har mange eksempler på, at hun har hjulpet folk til mere velvære.

- Det er supervigtigt, at fødderne er i orden - og at man går rigtigt. Det afhjælper rygproblemer, knæproblemer og sikrer, at man er sund hele livet, siger fodplejeren, der også rådgiver meget om fodtøj, der skal sidde helt rigtigt for at forebygge problemer.

- Heldigvis er flere yngre piger blevet bedre til at gå i gode og sunde sportssko, siger fodplejeren, der også oplever, at mange mænd er blevet opmærksomme på betydningen af forebyggelse. Og så er det jo godt, at der er kommet mere kapacitet til at behandle dem, siger hun.

  • Simon og Helle Køser - det nye makkerpar, når det gælder "Glade fødder" på Lolland. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem