Annonce
Ugeavisen Lolland

Holeby-købmand sælger butikken

Lars Bindzus har været en del af "Min Købmand" i Holeby i 37 år, men nu sætter han butikken til salg. Foto: Daniel Brøns

"Min Købmand" i Holeby er sat til salg. Butikken går godt, men indehaveren har af sin læge fået besked på at arbejde mindre. Det har været en svær beslutning, men han fortæller, at butikken går godt, og at der derfor er gode chancer for, at den bliver drevet videre af en ny ejer, der vil få gode muligheder for at sætte sit præg på butikken - og blive en del af et aktivt lokalsamfund i Holeby.

Når man har brændt for at skabe en god købmandsbutik siden man har været flaskedreng som 15-årig, er det ikke let at sige stop. Det fortæller Lars Bindzus, der har været en del af "Min Købmand" i Holeby i 37 år.

Selv om det er krævende, så kunne han ikke forestille sig et bedre job.

- Det er et ekstremt alsidigt arbejde, hvor jeg skal disponere, produktudvikle og løse en masse praktiske opgaver, samtidig med, at jeg møder mine naboer i byen, siger han og tilføljer.

- Og jeg bestemmer selv, hvordan jeg vil løse mine opgaver og har ingen chefer, der bestemmer. Så det er trist, at jeg er nødt til at sælge butikken, siger købmanden, der arbejder i butikken sammen med sin hustru Mette Bindzus, en enkelt fastansat samt sevicemedarbejdere.

Han fortæller, at butikken faktisk går godt - trods discountbølgen og kunder, der er mindre trofaste end før discountbølgen kom.

- Vi har fastholdt omsætningen de seneste mange år, og vi er også fulgt med tiden og har rigtigt mange discountvarer. Men vi byder på en mere personlig indkøbsoplevelse og har også pakkeudsalg, apoteksudslag, tips og lotto.

Han peger også på, at butikken har et bredere sortiment for den lokale forbruger, som er tilpasset netop det, som ønskes lokalt.

Hjertefejl

At han ikke længere kan klare butikken skyldes, at han har fået konstateret en hjertefejl, der medfører, at han bliver alt for hurtigt træt, og derfor oplever mange kunder for øjeblikket kun, at de ser ham få timer i butikken om dagen - og så skal han i gang med at forklare kunderne, hvorfor han ikke er der.

- Når man ikke er helt rask, er det ikke sjovt at drive butik længere. En købmandshandel skal drives med begejstring, og det er hårdt at have alle idéerne i hovedet, uden at man har kræfterne til at føre dem ud i livet, siger han.

Allerede nu har han talt med et par potentielle købere af butikken, og i den forbindelse har det været vigtigt at fortælle, at man selv kan sætte sit præg på tingene.

- Hvis man er vin-entusiast, så kan man bare sætte sine egne vine på hylderne, og er man interesseret i lokale grøntsager, så kan man også fokusere på det. Man har virkelig en stor frihed som købmand, og jeg har også et par andre idéer til udvikling, som jeg gerne vil give videre, siger købmanden, der godt kan anbefale livsstilen som købmand i en lille by.

- Det er dejligt at være en central del af samfundet - og bakke op om det også, siger han og fortæller, at butikken eksempelvis sponsorerede alle indkøb til fastelavnsfesten i det nye medborgerhus, som blev en stor succes og fik samlet over 2000 kroner ind til medborgerhuset.

- Jeg kommer til at savne at være med til den slags også, men så må jeg jo være med som almindelig borger, ligesom alle andre, siger han.

  • Lars Bindzus har været en del af "Min Købmand" i Holeby i 37 år, men nu sætter han butikken til salg. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem