Annonce
Ugeavisen Lolland

Jeg vil hjælpe de andre kræftramte

Søren Rask udlodder også en kaffemaskine blandt dem, der støtter op. Foto: Daniel Brøns

Søren Rask, der er indehaver af Rask El har været ramt af kræft i tungeroden. I dag er han ovenpå igen, men sygdomsforløbet gav ham lyst på at samle penge ind til kræft, og lige nu kan alle støtte op om LF-indsamlingen indtil den 9. maj.

- Selvfølgelig var jeg bekymret, men jeg tror sådan set at det var hårdest for familien.
Sådan siger indehaveren af Rask El i Maribo Søren Rask, når man spørger ham om de frygtelige dage i efteråret 2017, hvor han havde fået konstateret "tungerodskræft" - men endnu ikke fundet ud af, hvad perspektiverne var. Fra diagnosen blev sat - og til han fik at vide, at der var 95 procent chance for at blive helbredt - gik der otte hårde dage med spekulationer.

- Fra jeg opdagede hævelserne på halsen, og til jeg fik diagnosen, gik der faktisk kun meget kort tid, så den ros skal sundhedssystemet have. Men selvfølgelig blev jeg først rigtig urolig, da jeg fik diagnosen, men ikke vidste, at sygdommen kun havde nået det laveste stadie 1, siger den 52-årige virksomhedsejer.
Han gik herefter en svær tid, idet han har en virksomhed med omkring 50 ansatte og mange opgaver - og nu pludselig skulle 34 gange til Næstved for at få strålebehandling og derfor måtte overlade flere opgaver til de ansatte selv.

Brænder tungen af

Behandlingen var meget voldsom, idet strålerne helt konkret giver voldsomme brændsår i halsen, så man til sidst kun kan tåle flydende kost. Men alligevel er Søren Rask ikke en person, der lægger sig ned og giver op:

- Jeg har gået rigtigt mange lange ture i den periode. Det giver energi at bruge energi, så det har været med til at holde mig oppe, husker elektrikeren, der efter de seks uger med 34 behandlinger fik at vide, at han var helbredt. I hvert tilfælde for kræften. Tungen bliver til gengæld aldrig helt som før.

- Min smagssans er normal, og det er ikke alle, der er så heldige. Men behandlingen er gået ud over spytkirtlerne, så jeg har ikke så meget spyt mere, men det er jo en billig pris at betale for at overvinde sygdommen, siger Søren Rask, der ofte bliver spurgt om, han har fået sygdommen på grund af rygning, som er en typisk årsag til kræftformen.

- Men faktisk har jeg aldrig røget, og jeg drikker ikke mere alkohol end alle andre, så jeg ved ikke, hvorfor jeg er blevet ramt, siger han.

Vil hjælpe andre

Den hårde dage har været en vigtig motivation for at gøre noget for andre i samme situation. Derfor meldte han sig for nylig under fanerne i LF-indsamlingen og etablerede initiativet "Mod Cancer med Rask El", der samler penge ind til "LF-indsamlingen" for kræftramte på Lolland-Falster. I 2018 har han støttet gennem en stor golfturnering med 32 hold, der hver især betaler 2000 kroner, mens Maribo Sø Golfklub støttede med alle greenfees i turneringen. I alt gav det sidste år 64000 kroner. Men da han også tog sig tid til at sælge lodder for foreningen ved forskellige lejligheder, har han sidste år indsamlet 145.010 kroner i alt. Golfturneringen for 2019 er allerede udsolgt, så også her ventes mindst 64.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle kan hjælpe

Ud over golfturneringen har han i år besluttet at gøre det endnu lettere at deltage i indsamlingen, idet han fra butikken udlodder en kaffemaskine af mærket Moccamaster til alle, der støtter LF-indsamlingen. Man får simpelthen et lod for hver 50 kroner, som indbetales via Mobilepay, og det har allerede givet rigtigt mange penge i kassen.

Alle kan deltage i indsamlingen og konkurrencen via på mobile pay 20866055 til og med 3. maj, hvor golfturneringen finder sted. Den 9. maj afsluttes LF-indsamlingen i øvrigt med en stor velgørenhedsmiddag på Saxkjøbing Hotel, hvor det endelige resultat gøres op. I skrivende stund er der stadig ledige pladser til velgørenhedsmiddagen.

  • Søren Rask udlodder også en kaffemaskine blandt dem, der støtter op. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé