cookie-og-privatlivspolitik
Maribo Fotoklub var jury for fotokonkurrence, hvor vinderfotos snart kan ses i Maribo
Maribo Fotoklub var jury for fotokonkurrence, hvor vinderfotos snart kan ses i Maribo
Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv

Lollands-Posten

Jernbaner i søgeren

120 billeder udvalgt fra 459 fotografers bidrag kan ses på udstilling i Maribo.




18. september 2018 kl. 08:20 Af Lise Ravnkilde

Annonce

I juni var den lokale fotoklub på hårdt arbejde.

Maribo Fotoklub var udpeget som jury og skulle bedømme 1.873 billeder, der var indleveret til í international fotokonkurrence.

Efter en lang weekend fandt juryen, der bestod af Lene Hansen, Ole Laurtizen og Hans Christian Nielsen frem til 120 billeder.

Det er disse vindende billeder, der kan ses fra 22.-27. september i administrationsbygningen, Jernbanegade 7 i Maribo.

Halvdelen af billederne har motiver fra jernbaner, nogle er farvefotos andre sort/hvid.

450 fotografer fra 10 lande deltog i konkurrencen. Kun en enkelt dansker har fået et billede med på væggen i Maribo. Hvem det er, må man spændt vente på at få at vide til ferniseringen.

Først der offentliggøres det nemlig, hvem vinderne er.

Udstillingen åbner lørdag 22. september, hvor den kan ses fra klokken 9-14. Mandag til torsdag kan den ses fra klokken 8-15.

Foreningen Jernbanefritid er værter for de fotografer, der er rejst til Danmark for at se udstillingen.

Omkring 85 fotografer skal bo på Hotel Søpark og skal blandt andet på tur med museumsbanen fra Maribo til Bandholm. Det bliver også til ture til Krenkerup bryggeri og Knuthenborg, disse dog med bus.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce