cookie-og-privatlivspolitik
Bordtennis er godt for alle aldre. Og nu er der åbent hus.
Bordtennis er godt for alle aldre. Og nu er der åbent hus.
Foto: Ingrid Riis

Lollands-Posten

Kom til 60+ bordtennis

Bordtennisklubberne på Lolland holder åbent hus med fokus på de lidt ældre, for flere og flere over 60 år tager battet i næverne.




22. januar 2020 kl. 04:40 Af Daniel Brøns

Annonce

Slagene for en bedre seniortid slås i stærkt stigende grad ved landets bordtennisborde. Mens bordtennissporten generelt har stagneret i en del år, tager flere og flere danskere over 60 år battet i næverne for at forsøde seniortilværelsen med prik, loop og smash.

Landet over opstår for tiden en række nye bordtennisklubber og afdelinger for de, der har passeret de 60 år. Og initiativtagerne bag projektet BAT60+, der skal fremme bordtennis for de ældre, ser kun tegn på at væksten vil fortsætte markant de næste mange år.

Klubberne melder nærmest entydigt om medlemsfremgang for seniorernes vedkommende. Turneringer og stævner for den ældre generation skyder op overalt i landet. Og 60+'erne er vilde med uddannelse og det at få flere kompetencer.

De sidste tre år har omkring 1500 BAT60+ spillere deltaget i regionale stævner på tværs af klubberne og næsten 500 kursister har gennemgået BAT60+ kompetencekurser.

Der er åbent hus i Maribohallerne tirsdag den 28.januar kl 10-12. Desuden er der åbent hus i Nordfalsters Idræts- og kulturhus i Skolegade i Nørre Alslev torsdag den 30.januar kl 14-15. Klubberne har bat og bolde.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

MEST LÆSTE