cookie-og-privatlivspolitik
Sakskøbing Kirkes Pigekor stiller op og synger sommeren velkommen.
Sakskøbing Kirkes Pigekor stiller op og synger sommeren velkommen.
Foto: Pressefoto

Lollands-Posten

Koncert i Sakskøbing

Det er efterhånden tradition, at Sakskøbing Kirke i starten af juni viser alle kirkens kor frem, og sådan bliver det også i år: 2. pinsedag d. 10/6 kl. 20.




06. juni 2019 kl. 04:13 Af Daniel Brøns

Annonce

For godt 20 år siden blev Sakskøbing Kirkes Pigekor grundlagt, og siden kom Sakskøbing Kammerkor til i 2001 og vokalensemblet Voci fluenti i 2009. En lille gruppe på syv piger fra pigekoret blev på et tidspunkt ansat som fast søndagskor med egne prøver og eget repertoire, og for ganske nylig har Voci fluenti fået en lillesøster i form af vokalensemblet cantAnima, som består af 8 piger fra pigekoret. Efter sommerferien starter sognets kirkesanger Jannie Ekelund Andersen et nyt børnekor op, så der til den tid vil være hele 6 kor i Sakskøbing Kirke.

Ved sommerkoncerten 2. pinsedag kl. 20 kan man høre kammerkoret synge fransk musik fra romantikken, akkompagneret på det historiske Köhne-orgel af Jesper Bay Jensen og dirigeret af Flemming Chr. Hansen. Pigekoret synger bl.a. danske salmer og irsk folkemusik, og cantAnima synger en motet af Michael Bojesen og en svensk folkesang. De ti sangere i Voci fluenti vandt guld ved en international korkonkurrence i Barcelona sidste år, og er nu så småt i gang med forberedelserne til en konkurrence i 2020.

Der er gratis adgang til koncerten, og dørene åbnes kl. 19.30.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce